Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
318
INGE HARALDSSØN
Blasiusmesse om Aftenen (3die Februar) bragte Udkiksmænd Kongen den
Efterretning, at Haakons Flok nærmede sig Byen. Strax lod han blæse Allarm,
for at sammenkalde Mandskabet, og stillede det i Slagorden ovenfor Byen. Han
maa saaledes have ventet, at Fienden skulde komme ned fra Ekeberg eller
Rygen-bj ergene. Det viste sig ved Opstillingen, at han havde hen ved 40 Hundreder
(4800 Mand). Fylkingen lod han være meget lang, kun fem Mand høj. Hans
Mænd ytrede det Ønske at han ej vilde udsætte sig selv og dem for den Fare,
der truede dem, hvis han selv deeltog i Kampen, men derimod lade sin Broder
Orm anføre Hæren. Kongen svarede: «jeg er vis paa, at om Gregorius nu var
her og skulde hevne min Død, vilde han ikke ligge i Skjul, men selv være med
i Slaget; og om jeg end formedelst min Vanførhed ikke er saa krigsdygtig som
han var, skal jeg dog ej staa tilbage for ham i god Vilje. Der kan saaledes ej
være Tale om, at jeg holder mig borte fra Striden». Det var nu ledet langt paa
Natten. Der gik siden det Sagn, at Gunnhild, Haakons Fostermoder, trods de
strenge Forbud, som Christenretten indeholdt om al Slags Troldskab og
Hedenskab1, havde ladet en Kone, ved Navn Thordis Skeggja, sidde ude, som det
kaldtes, d. e. ved uhyggelige, hedenske Ceremonier ved Nattetid fremmane Trolde,
som man troede, for at spørge dem til Raads og søge deres Hjelp, og hun skulde
have faaet det Svar, at man skulde holde Slag med Inge om Natten, aldrig om
Dagen2.
Da det lakkede mod Nattens Ende, fik Kong Inge det Budskab, at Fienden
nærmede sig paa Isen, der nu laa lige ud til Hovedøen. Han forlod derfor sin
tidligere Stilling, og ilede med hele Hæren ud paa Isen, hvor Fylkingen nu
opstilledes foran Byen. Kongen og hans Broder Orm toge Plads i Midten, ved
Kongebanneret; paa højre Fløj, der stod udenfor Nonneklostret, førte Kong
Gudrød fra Syderøerne og Jon Sveinssøn Befalingen; paa venstre Fløj, der vendte
mod Trælleberg, befalede Simon Skaalp, der havde tilbragt Natten i Byen og
ikke vaagnede, førend ved Krigslarmen. Da Haakons Hær kom lige for Inges
Fylking, blev der raabt Hærskrig paa begge Sider. Men Kong Gudrød og Jon
Sveinssøn, som havde indladt sig i hemmelige Underhandlinger med Fienden om
at forraade Kong Inge, gave nu med deres Vaaben et aftalt Tegn om hvor de
vare at finde, og did stevnede Haakon strax ind; Gudrød og Jon gik øjeblikkelig
over til ham med ikke færre end 1800 Mand, og begyndte at stride mod deres
forrige Staldbrødre. Da dette skjendige Forræderi, der i og for sig var nok til
1 Se ældre Gulathingsl. Cap. 28. Frost. L. III. 15. Vikens Cap. 16. Eidsl. Cap. 24.
2 Inge Haraldssøns Saga Cap. 17, Snorre Cap. 16. Sagaskriveren tillægger: «ikke vide vi, hvor vidt
dette var sandt». Jvfr. nedenfor.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
