Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SLAG VED OSLO. KONG INGES FALD 319
at bestemme Kampens Udfald, blev meldt Kong Inge, sagde han: «der seer man,
hvor stor Forskjel der er paa mine Venner! aldrig havde Gregorius baaret sig
saaledes ad, om han havde levet». Kongens Mænd bade ham nu sætte sig til
Hest og ile op paa Raumarike, for at samle Tropper der; «endnu idag», sagde de,
«vil du kunne faa Folk nok deroppe». «Dertil har jeg ingen Lyst», sagde Kongen;
«ofte har jeg hørt eder ytre, hvad der og tykkes mig sandt, at min Broder
Eystein fandt en uhæderlig Død, da han engang havde taget Flugten, og han var
dog vel udstyret med alle de Egenskaber, der pryde en Konge. Gik det ham
saaledes, seer jeg nok, hvilken Skjendsel der venter mig, vanfør som jeg er, hvis
jeg tager mig til det samme, som styrtede ham i Ulykke, der dog overgik mig
saa langt baade i Helbred, Kraft og Dygtighed. Jeg var paa det andet Aar, da
jeg blev tagen til Konge i Norge; nu er jeg over 25, og det synes mig, som om
Kongedømmet har bragt mig mere Trængsel og Fare, end Fornøjelse og
Behagelighed. Jeg har holdt mange Slag, stundom med mere, stundom med mindre
Folk, men min største Lykke har været den, at jeg aldrig har taget Flugten. Gud
raade for mit Liv, hvor langt det skal blive, men til Flugten griber jeg aldrig!»
Da Kong Gudrød og Jon Sveinsson havde brudt Kong Inges Fylking og
stillet sig i Fiendens Rækker, flygtede, som rimeligt var, de, der stode nærmest;
derved bragtes den hele Fylking i Uorden og opløstes, medens Haakons Mænd
søgte desto hidsigere frem. Det var da næsten blevet Dag (4de Februar 1161).
Fienden trængte lige ind paa Kong Inges Merke, og i dette Angreb fik han sit
Banesaar. Hans Broder Orm søgte dog endnu at vedligeholde Striden, uagtet
mange af hans Krigere flygtede op i Byen; tvende Gange var han selv inde i
Byen for at samle de Flygtende, satte Mod i dem, bragte dem atter ud paa Isen,
og vedblev at kæmpe. Imidlertid vendte Haakons Hovedstyrke sig mod den
ydre Fløj, der anførtes af Simon Skaalp. Ved denne Lejlighed faldt Gudbrand
Skafhøggssøn, Kong Eystein Magnussøns Svigersøn. Simon Skaalp og Hallvard
hite, en af Haakons Høvdinger, angrebe hinanden, hver med sin Flok, og kæmpede
en Stund; i denne Kamp, som efterhaanden drog sig hen under Trælleberg, faldt
baade Simon og Hallvard. Endnu stod Orm Kongsbroder med sin lille Skare,
og indlagde sig stor Hæder ved sin Kjekhed, men tilsidst maatte ogsaa han flygte
for Overmagten1.
Haakon havde vundet den fuldstændigste Sejr. Paa begge Sider vare mange
faldne, dog meest paa Inges. Blandt de mere anseede Mænd, som faldt paa
Haakons, nævnes en Arne Fredrikssøn. Hans Mænd besatte Byen, og toge saavel al
den sammenbragte Bryllupskost, som meget andet Bytte, medens Inges Venner
1 Inge Haraldssøns Saga Cap. 16—20. Snorre Cap. 15—19.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
