Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
330 MAGNUS ERLINGSSON OG SIGURD MARKUSFOSTRE
afholdt af Almuen; men for Resten var han kun Konge af Navn, og det er uvist,
hvorledes hans Charakteer vilde have teet sig, hvis han havde naaet en
modnere Alder.
Erling skakke og Kong Magnus droge nu med hele Flaaden ind til Nidaros,
og lagde Landet under sig, hvor de kom. I Nidaros lod Erling tilstevne Ørething,
hvor Magnus nu blev tagen til Konge for det hele Land. Erling dvælede dog ikke
længe der, da Thrønderne tyktes ham ikke at lide paa, men begav sig tilbage
til Bergen, og ud paa Høsten til Tunsberg, hvor han agtede at tage
Vinterophold. Hele Flaaden og alt, hvad der hørte til Fors vars væsenet, var i hans
Raadighed. I Viken oppebar han alle kongelige Indtægter1.
97. Sigurd Sigurdssøn (Markusfostre) tagen til Konge i Haakons Sted.
Hans Nederlag og Undergang.
Sigurd Jarl og Anund Simonssøn vare, som vi have seet, kort før Slaget ved
Sekken sendte ind til Raumsdalen, for at samle Folk. Til dem begave sig nu
ogsaa Eindride unge, Fredrik Køna og endeel flere Høvdinger, der vare undkomne
fra Slaget, og ikke vilde underkaste sig Sejrherren. De holdt sin Flok fremdeles
samlet, og Partiet vedlige, forlode Skibene i Raumsdalen, og begave sig øster
til Oplandene, for at tage sig en ny Konge i Haakons Sted. Hertil udsaa de
nemlig Sigurd, Søn af Kong Sigurd Mund, der opfostredes hos Sigurd Jarls Frænde
og Granne, Markus paa Skog2, hvorfor han sædvanligviis kaldes Sigurd
Markusfostre. Efter Sigurd Jarls og andre Høvdingers Tilskyndelse gave Oplændingerne
ham Kongenavn, rimeligviis paa Eidsivathing (1162). Den nye Konge var endnu,
som man maa formode, et Barn, i det mindste omtales han ikke en eneste Gang
som handlende paa egen Haand. Hans Tilhængere eller rettere Herrer havde
endnu en betydelig Styrke samlet, men i to Afdelinger, saaledes at den saakaldte
Konge og Markus med den ene holdt sig i de indre Egne, hvor de vare mindre
udsatte for Fare, medens derimod Sigurd Jarl med sine Skarer og
Lendermæn-dene laa paa Vagt mod Angreb af Fienden, og derfor af og til streifede ned i Viken,
det vil her sige dens øvre Deel, omkring Oslofjorden. Men da den Deel af
Landet, de havde inde, var saa ubetydelig, og deres store Troppeantal krævede
betydelige Bekostninger, kom de snart i den største Pengemangel, og saa sig nødte
1 Haakon Herdebreds Saga, Cap. 26—29. Magnus Erlingssøns Saga Cap. 9. Snorre, Magnus
Erlings-søns Saga Cap. 5—9. Hoveden S. 600. Slaget, hvor Haakon faldt, kaldes her Slaget ved Vedø.
a Skog, nu Skoug ved Mjøsen i Ringsakers Prestegjeld, Broteims Annex, ligger ikke langt fra Sigurd
Jarls Ættegaard Reyr eller Rør i samme Prestegjeld.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>