Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SIGURDERNE PAA OPLANDENE
331
til at samle, hvad de behøvede, paa højst utilbørlig, ja endog ulovlig Viis, deels
ved haarde og uskaansomme Retsforfølgelser, der kastede Bøder og
Gods-Inddragninger af sig, deels ogsaa ligefrem ved Ran. Men da Riget paa denne Tid
var i en meget blomstrende Tilstand, og Bønderne, som allerede forhen omtalt,
vare vante til at nyde sin Velstand i Ro og hidtil ikke havde været stort besværede
ved de Tronfejder, der førtes mellem Kongerne og mestendeels ved disses egne
og Lendermændenes Huuskarle, gjorde slig ulovlig Fremfærd overordentlig
Opsigt, og vakte den største Forbitrelse. Af denne Grund, og fordi Vikverjerne,
forhen ivrige Tilhængere af Kong Inge, nu ogsaa havde overført deres
Kjærlighed paa Magnus og Erling, der repræsenterede det samme Parti, lykkedes det
Erling at vække den største Forbitrelse mod Flokken paa Oplandene. Han holdt
ofte Thing med Bønderne, og der blev idelig talt om de Voldsgjerninger, Sigurds
Mænd begik. Det var en heldig Gjerning, hed det, om man kunde faa den Flok
i Bund og Grund ødelagt, og saadan Tale vandt Bøndernes højeste Bifald. Især
talte Arne Kongsmaag baade vidtløftigt og haardt om denne Sag; han bad endog
alle dem, der vare paa Thinget, Krigsmænd, Bønder og Bymænd, efter den i
Loven foreskrevne Form ved Vaabentag at dømme Sigurd Jarl og hele hans Flok
i Djevelens Vold baade levende og døde. Ogsaa Prest en Roald Langtala holdt
et Foredrag i dette Øjemed. Og, siges der, saa opbragt og ustyrlig var
Forsamlingen, at de alle gik ind derpaa, og en slig uhørt Dom blev afsagt efter alle
lovlige Former. Erling holdt Julegilde i Tunsberg, og udbetalte ved Kyndelsmisse
Krigsfolkene deres Sold. Hver Nat lod han tolv Mænd holde Vagt i Byen1.
Sigurd Jarl streifede fremdeles om hist og her i Viken og paa Oplandene. Hans
Styrke var betydelig, og mange underkastede sig ham, dog mest af Frygt; mange
maatte betale Penge. Flere af Flokken sendte dog hemmeligt Bud til Erling for
at tilbyde Underkastelse og bede om Grid. Erling lod dem svare, at alle, der
nedlagde deres Vaaben, skulde faa beholde Livet, men Landsvist kun de, der ikke havde
forbrudt sig altfor meget mod ham. Dette Svar var uklogt, thi da hine hørte,
at ikke alle, som faldt fra Sigurd, kunde være sikre paa Landsvist, foretrak de
at blive Sigurd tro: de fleste vidste med sig selv, at Erling ansaa dem for at
have groveligen forsyndet sig imod ham. Blandt dem, som underkastede sig
Erling, var Philip Gyrdssøn, der fik sine Ejendomme tilbage, og drog hjem til
sin Gaard. Men ikke længe efter kom nogle af Sigurd Jarls Mænd og sloge ham
ihjel. Overhoved søgte de fra begge Sider ved idelige Overfald og Manddrab at
1 Magnus Erlingssøns Saga, Cap. 2. Snorre Cap. 10. Det uhørte i hiin Dom, hvorover Sagaskriveren
anker (han kalder det üdæmavark) er naturligviis, at man tiltog sig at fradømme andre Mennesker jordisk
Lykke og evig Salighed, ligesom man dømte Folk fra Gaard og Grund.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
