Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
332
MAGNUS ERLINGSSON OG SIGURD MARKUSFOSTRE
gjøre hinanden Skade, saa at det paa denne Tid maa have gaaet saare uroligt
og blodigt til i det hele Strøg mellem Viken og Throndhjem1.
I Begyndelsen af Langefasten (1163) fik Erling Nys om, at Sigurd Jarl agtede
sig imod ham. Man spurgte til ham snart her, snart der, snart nærmere, snart
fjernere; Erling lod derfor holde Udkik paa alle Kanter, og for Sikkerheds Skyld
lod han Krigsludrene hver Aften kalde Mandskabet under Vaaben ovenfor Byen,
hvor det laa forsamlet om Nætterne, færdigt til at træde i Fylking. Efter en Uges
Tid fik man endelig Bud om, at Sigurd ikke var langt borte, nemlig paa Ree,
omtrent halvanden Miils Vej nordvestenfor Byen2. Han gav strax Befaling til
Opbrud, og medtog, foruden sine egentlige Krigsmænd, ogsaa alle kampdygtige
og bevæbnede Bymænd, saa vel som de tilstedeværende Kjøbmænd, paa 12 Mænd
nær, der bleve tilbage for at passe paa Byen. Hver Mand medbragte
Levnets-midler for Dagen. Opbrudet skede Tirsdag i den anden Fasteuge (19de Febr.)
om Eftermiddagen, men det varede længe, førend man fik hele Troppen ud af
Byen, og saaledes tiltraadtes egentlig ikke Marschen førend ved Nattetid. Paa
hver Hest sad to Mand, der tillige havde Skjold fælles. Ved Optællingen
befand-tes den hele Skare at udgjøre 13 Hundreder (1560 Mand).
Erling fik nu nærmere Underretning om, at Sigurd Jarl befandt sig paa
Gaarden Ramnes med 600 Mand3. Han lod sit Mandskab kalde sammen, og meddeelte
dem dette; alle ytrede Ønske om, at man strax skulde skynde sig derhen, for at
komme uforvarende over ham, omringe Husene, og stride endnu samme Nat.
Dette var dog ikke efter Erlings Hoved. «Vistnok», sagde han, «er der mange i
Sigurds Flok, hvis Gjerninger vi alt for vel mindes, saasom de have været med
at dræbe Kong Inge og mange af vore Venner, hvilket altsammen er seent at
opregne. De have udrettet mangt og meget heraf med Djevelens Kunster og
Nidingsskab, thi hvor meget end man kan have forbrudt sig, stemple dog vore
Love og Landsens Ret som Nidingsskab og Snigmord, at dræbe Folk ved
Nattetide. Hiin Flok har nemlig efter troldkyndige Folks Raad holdt Slag om Natten,
1 Magnus Erlingssøns Saga, Cap. 3, 4. Snorre Cap. 11, 12.
2 Ree kaldtes i Fortiden, og kaldes maaskee endnu, det Strøg eller Hered, der udgjør Ramnes
Hovedsogn nordvestenfor Tunsberg. Den Omstændighed at Sigurd Jarl, der faldt i dette Slag, var fra Reyr paa
Hedemarken, og Ligheden mellem Reyr og Ree har forledet Forfatteren af Sturlungasaga til at forvexle
begge Steder, idet han (II. 40, S. 110) lader dette Slag staa «paa Reyr kort fra Hamarkaupang».
3 Saaledes de større Kongesagaer. Fagrskinna nævner ikke Ramnes, men derimod «Dynduxstad»,
et Navn, saa besynderligt, at man maa antage det forvansket fra «Lindestad», hvilket er Navnet paa en
betydelig Gaard en Fjerdingsvej østenfor Ramnes. I saa Fald bliver den Aa, som nedenfor omtales
Lindestad-Elven; eller ogsaa maa det — hvad der er det rimeligste — være den Aa, der kommer fra Vest, gjør
en Bøjning sønden om Ramnes, og derpaa løber en ubetydelig Strækning i Nord, indtil den ved Tuft falder
i Lindestad-Elven.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
