Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SLAG PAA REE
333
ikke ved højlys Dag, og ved slig Fremferd have de drevet det til at overvinde
og fælde slige Høvdinger, som have bukket under for dem1. Saadan skammelig
Ferd ville vi derfor overlade til dem, men selv derimod følge andre og bedre
Høvdingers Exempel, idet vi stride ved højlys Dag og i ordentlig Fylking, uden at
stjele os paa vore Fiender om Natten. Vi have Folk nok imod dem, og ville
oppebie Dagen, idet vi holde os sammen i Fylking, for det Tilfælde at de skulde ville
angribe os». Mandskabet satte sig derfor ned. Nogle gjorde sig Lejer af endeel
Høstakke, som de toge fra hinanden, andre sad paa deres Skjolde, og ventede
saaledes, indtil det blev lyst. Sigurd Jarl havde ikke faaet Nys om, at Erling
nærmede sig, førend han allerede var kommen ganske nær ved Gaarden. Hans Mænd
stode da op, og væbnede sig. De vidste ikke ret Besked om, hvor mandsterk
Erling var: nogle vilde derfor fly, andre derimod blive. Sigurd var forstandig
og veltalende nok, men ansaaes ikke for synderlig behjertet. Han vilde helst
at man skulde undvige, men da han maatte høre meget ilde for denne
Modløshed, bestemte han sig til at blive. Da det begyndte at lysne, fylkede Anførerne
paa begge Sider deres Hær. Sigurd opstillede sin Fylking paa en Skraaning
mellem Gaarden og den forbiløbende Aa, over hvilken der da, som nu, gik en Bro.
Erlings Fylking stod paa den anden Side af Aaen og Broen; bagenfor Fylkingen
holdt en Trop vel bevæbnede Mænd til Hest, og de havde Kongen imellem sig.
Da Sigurds Mænd saa, hvor stor Folkemonen var, svigtede Modet dem, og de
ytrede, at det nok var raadeligst at søge til Skogs. Men Sigurd svarede: «I pleje
at sige, at jeg ikke besidder noget Mod. Nu skal det vise sig; enhver see kun til,
at han ikke flyer eller svigter, førend jeg. Vor Stilling er god: lad dem kun gaa
over Broen, men naar Merket er kommet over, skulle vi styrte ned ad Bakken
over dem; blot nu ingen vil vige fra sin Sidemand». Sigurd var iført en rødbruun
Kjortel, rød Kappe med opheftede Skjød, og Filtsko paa Fødderne;
sandsyn-ligviis for ej at glide paa Svollen. Han havde Skjold, og et Sverd, som han kaldte
Bastard. «Gud skal vide», sagde han, «at heller end at faa en Mængde Guld, vilde
jeg naa hen til Erling skakke om det saa var kun med et eneste Hug af Bastard».
Erlings Folk vilde gaa over Broen. Men i dets Sted lod han dem gaa over
Aaen højere oppe, hvor der var mere jevnt, og hvor den med megen Lethed lod
sig passere. Derved forspildtes Jarlens Plan, at hans Mænd i fuldt Løb skulde
styrte sig ned over Erlings. Han maatte nu lade sin Hær gjøre en tilsvarende
Bevægelse paa den anden Side, hvorved den kom til at forlade sin fordeelagtige
Stilling paa Højden, da denne efterhaanden sænkede sig. Umiddelbart før Over-
1 Her sigter Erling, som man seer, til hiint Rygte, at Anund Simonssøns Moder havde ladet anstille
Trolddom for at erfare den bedste Maade, hvorpaa man kunde faa Kong Inge fældet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
