Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
UNDERHANDLINGER MELLEM ERLING OG ERKEBISKOPPEN 343
Maade forrettedes. Men det indsees ogsaa let, hvilken Magt Erkebiskoppen
derved fik, og hvilken overlegen Stilling han kom til at indtage i den norske Statsret.
Paa den anden Side knyttedes igjen denne hans Magt derved til Magnus
Erlings-søns ikke oprindeligt legitime Dynasti, medens den derimod altid maatte trues
med at undergaa en betydelig Reduktion, hvis en Konge besteg Tronen, der ved
sin fuldkomne Legitimitet, d. e. ved at nedstamme i lige Linje fra de ældre Konger,
ikke behøvede at støtte sig til hiin Rets-Fiktion, eller af denne at laane den
kunstige Legitimitet, hvis egentlige Forvalter og Uddeler Erkebiskoppen var.
Saaledes fandt Erkebiskoppen og Erling sig gjensidigt tjente med at slutte sig til
hinanden; Sagen aftaltes foreløbigt, og der berammedes til den følgende Sommer
et stort Rigs-Møde i Bergen, indrettet, som man af det Følgende seer, i det
Væsentlige som det tidligere i 1152, nemlig saaledes at Erkebiskoppen, Legaten, de øvrige
Biskopper og et Udvalg af de forstandigste Mænd fra hvert Lagdømme, eller
egentlig tolv fra hvert Biskopsdømme, skulde indfinde sig; og paa hvilket Møde
det oven nævnte Anliggende saavel som andre i Forbindelse dermed staaende
Sager skulde afgjøres1. Derpaa, synes det, begav Erling sig tilbage til Tunsberg,
og forblev her, indtil det lakkede mod Sommeren, da han drog til Bergen, og,
som man maa formode, gjorde Forberedelser til det forestaaende Møde og de
store Festligheder, som skulde finde Sted. Mødet blev, som det synes, afholdt
i Slutningen af August eller Begyndelsen af September Maaned2. Der indfandt
sig efter Aftale Erkebiskoppen, Legaten, og de øvrige fire Biskopper, hvilke sand-
1 At Mødet berammedes tinder Erlings Ophold i Throndhjem, siges udtrykkeligt i Fagrskinna. At det
for øvrigt var indrettet paa den her antydede Maade, kan sluttes af flere Data. For det første er det rimeligt,
at det tidligere Møde 1152 her afgav Regelen. For det andet seer man af Sagaerne, at alle Biskopperne
og en Mængde Høvdinger vare tilstede, medens Gulath. L. Cap. 2, som indeholder de nedenfor anførte
Bestemmelser om Kronens Ofring, Sukcession og Kongevalg, i sin Overskrift angiver, at de vedtoges efter
Kong Magnus’s, Erkebiskop Eysteins, Erling Jarls, og alle Norges viseste Mænds Raad.
Frostathings-loven V. 44 melder om Bestemmelserne angaaende Drabssager, Kvinderan o. s. v., at de vare vedtagne
efter Kong Magnus’s, Erkebiskop Eysteins, de øvrige Biskoppers, og alle de viseste Mænds Raad. Da det
nu ikke i Sagaerne omtales, og det i sig selv er usandsynligt, at der under Magnus’s Regjering holdtes flere
end eet saadant Rigs- og Kirkemøde, medens det paa den anden Side er aabenbart, at netop alle eller de
fleste af de Gjenstande, hvorom der i de oven anførte Lovsteder er Tale, maa have været forhandlede paa
Mødet i Bergen, bliver det ogsaa utvivlsomt, at dette Møde virkelig er det, hvortil der i Loven sigtes. At
Erling i Overskriften kaldes Jarl, uagtet han da endnu ikke var bleven det, gjør intet til Sagen, thi Kodex
er yngre end Erlings Tid, og Afskriveren, der kun kjendte ham under Benævnelsen «Erling Jarl», har derfor
og kaldt ham saa. Endog i Kong Haakon Sverressøns Retterbod af 1202 eller 1203 staar der, «at Jarlen
begyndte Trætte med Erkebiskop Eystein om Kirkens Frihed»: saa vant var man til at kalde Erling «Jarl»,
endog hvor man omtalte Begivenheder ældre end hans Jarletitel. At de saakaldte viseste Mænd fra hvert
Lagdømme egentlig vare 12, opnævnte af hver Biskop, skjønnes deels af at dette forholdt sig saa paa Mødet
1152, deels af selve Lovbestemmelsens Indhold.
2 Biskop Brand, hvis Vielse gik forud for Kroningen, siden det udtrykkeligt siges at han stod hos,
blev nemlig indviet den 8de Septbr., se Finn Jonssøns Kirkehistorie, I. 330. Denne Dag var rimeligviis
ogsaa Kroningsdagen, se nedenf. S. 349.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
