Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
344
MAGNUS ERLINGSSON
synligviis vare Thorstein af Oslo1, Paal af Bergen, Orm af Hamar, og Peter af
Stavanger. Der kom ogsaa den i den nys afdøde Biskop i Hole paa Island, Bjørn
Gilssøns, Sted udvalgte højbyrdige Islænding Brand Sæmundssøn, der af Eystein
skulde modtage den biskoppelige Indvielse, og den mægtige Høvding Jon Loftssøn
i Odde, Kong Magnus Barfods Dattersøn, hvis Frændskab med Kongehuset nu
var blevet erkjendt af dettes Medlemmer i Norge, navnlig af Kong Magnus selv,
det vil sige af Erling. Erling havde nu flere Sammenkomster med
Lydbiskopperne og de øvrige Gejstlige, der alle erklærede sig enige med Erkebiskoppen,
og tilraadede, at Kroningen paa de aftalte Betingelser burde finde Sted. Hvad
der for øvrigt forhandledes paa det egentlige Møde, derom melde vore Sagaer
intet; vi erfare kun af Resultaterne, saaledes som de ere optagne i Lovgivningen,
at der har været raadslaaet om og vedtaget Bestemmelser, vistnok sigtende til
at forebygge Tronstridigheder, ordne Tronfølgen, og opretholde Fred og lovlig
Orden i Landet, men hovedsagelig dog til at befæste den Magt, Aristokratiet
nu havde tilvendt sig, og som nu de gejstlige og verdslige Aristokrater,
Biskopperne og Lendermændene saa at sige deelte imellem sig, dog saaledes at
Gejstligheden af let begribelige Grunde fik Broderparten. Hovedbestemmelserne,
Tronfølgen vedkommende, vare nemlig Følgende2:
Ved enhver Konges Død skulde alle Biskopper, Abbeder, Hirdstjorer, det
vil sige Lendermændene og de fornemste Hird-Embedsmænd, tilligemed hele
Hirden, og tolv Mænd fra hvert Biskopsdømme, opnævnte af Biskopperne, de
sidste under 40 Marks Straf for Undladelse, begive sig til St. Olafs Helligdom i
Nidaros, for at forhandle med Erkebiskoppen om Tronfølgen. De skulde have
tiltraadt Rejsen inden en Maaned efter at de erfarede Kongens Død, og hans
Krone skulde tillige medbringes, for at ofres for hans Sjæl, og hænge til evig Tid
i Christkirken i Nidaros til Guds og St. Olafs Ære3. For Eftertiden skulde kun
1 For Thorsteins Vedkommende maa det ansees vist; hans Formand Villjam var nemlig ifølge Annalerne
død 1157, og hans Eftermand Helge kaldes Electus i 1170. Paal af Bergen var, som vi have seet, allerede
udnævnt af Eystein, men fordreven af Inge; dog i 1170 finde vi Paal atter som Biskop, og hans Formand
og Medbejler Nikolas Peterssøn har neppe holdt ved indtil da. Orm af Hamar, Arnalds Eftermand, maa
vist have sukcederet denne endog flere Aar før 1164, da det neppe kan antages, at Arnald levede saa længe.
Peter i Stavanger var den i 1183 afdøde Biskop Aamundes Formand, og fulgte umiddelbart efter Jon
Byrgessøn, da denne blev Erkebiskop. Han maa saaledes have været Biskop i 1164.
2 Disse Bestemmelser ere optagne i Gulath. Lov under Cap. 2, og omtales tillige summarisk i Tunsberg
-Forliget 1277.
3 Uagtet man jo vistnok maa sige, at Bestemmelsen om Kronens Ofring allerede i og for sig indeholder
Erkjendelsen af Underkastelsen under St. Olafs Højhed, saa er det dog merkeligt, at denne Underkastelse
ikke udtrykkeligt omtales, som senere i Kong Magnus’s Erklæring til Erkebiskoppen (hvorom nedenfor),
og i Tunsberg-Forliget. Det heder endog kun, at Ofringen skulde skee «for Kongens Sjæl». Man synes saa-
edes med Flid at have undgaaet en ligefrem Udtalelse af Underkastelsen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
