Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KONGEDØMMET UNDERKASTET ST. OLAF
347
Saaledes havde da Norges statsretlige Forfatning faaet en fuldkommen
aristokratisk Grundvold, hvorpaa det allerede mægtige Aristokrati med Lethed kunde
opføre en Bygning, der tilsidst aldeles overskyggede Kongedømmet. At det
især blev Gejstligheden, som nød godt heraf og erhvervede den største Magt,
ligger i Sagens Natur. For det første maatte den Fiktion, at St. Olaf fra nu af
skulde være Landets egentlige Konge, give Erkebiskoppen betydelig Overvegt.
For det andet var Erkebiskoppens og Biskoppernes Embedsstilling i hine Tider
allerede i og for sig selv saa anseelig, at de saa godt som vare selvskrevne til
Magten: de vare de eneste saakaldte tignir menn (fyrstelige Personer), medens alle
de øvrige vare utignir; og denne fremragende Stilling og høje Rang maatte endog
uden Hensyn til deres aandelige Kald, alene i verdslig Henseende forlene dem
Auktoritet. Hertil kom, at Lendermands-Aristokratiet i det Hele taget intet
Afbræk led ved den Magtudvidelse, som nu blev Gejstligheden til Deel, og som
kun gik ud over Kongedømmet. Tvertimod kom den de verdslige Herrer selv
middelbart til Gode, ej alene fordi Kongedømmet derved svækkedes, men fordi
Gejstlighedens fornemste Medlemmer vistnok alle, eller for den største Deel,
selv tilhørte Landets ypperste Ætter, og saaledes deelte deres Interesser. Man
seer derfor ogsaa under den senere Kamp mellem Aristokratiets og den arvelige
Kongemagts Partier hiint tillige optræde som Hierarkiets Parti, saa at det deraf
endog fik Navnet «Bagler», det bedste Beviis paa, at Gejstlighedens og det ældre
Lendermands-Aristokratis Interesser aldeles faldt sammen lige over for
Kongemagten.
For denne Forening af det gejstlige og verdslige Aristokrati maatte det fra
nu af være af den højeste Vigtighed, at kvæle ethvert Forsøg paa at rejse Hovedet
igjen, af det nys knækkede, forhenværende sigurdske eller egentlig throndhjemske,
Parti, der nærmest holdt sig til Sigurd Munds og Eysteins Linjer, uden at erkjende
anden Legitimitet end den, der bestod i at være en Konges Søn, eller at nedstamme
fra Kongehuset i lige nedstigende Linje. Naar man har de ugunstige
Omstændigheder for Øje, under hvilke dette Parti i de sidste Aar havde optraadt, hvorledes
det havde maattet tilsidesætte enhver Betænkelighed, saavel med Hensyn til
Valget af de Folk, det optog i sine Krigeres Rækker, som til Maaden, hvorpaa
det skaffede disse Krigere Underholdning, og hvilken høj Grad af Upopularitet
det derved havde paadraget sig, saa at alt ondt paasagdes det, ja endog at
Anføreren havde taget sin Tilflugt til Trolddoms-Kunster for at erhverve Sejren:
tant, og det af ham opstillede Systems Sejr, maatte under alle Omstændigheder betage alle Magnus’s
Indrømmelser deres Betydning, og dette er vel Aarsagen, hvorfor der hviler saadan Dunkelhed over
dem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
