Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
RAGNVALD ORKNØJARLS FALD
357
des en Overherre. Harald laante disse Ord et villigt Øre, da en af hans ypperste
Mænd, Magnus Haavardssøn, forestillede ham det upassende deri, og hvorledes
det af alle vilde blive udlagt som om Drabet paa Ragnvald var skeet efter hans
Foranstaltning. Om end du, sagde Magnus, giver ham Grid, skal han aldrig faa
den af mig, saalænge der findes brave Mænd, som ville følge mig. Med disse Ord
ilede han, ledsaget af sine Brødre og flere andre, omkring Diget for at anfalde
Thorbjørn; og Harald, som ikke vovede andet end at holde gode Miner med sine
Mænd, satte med et vældigt Hop lige over. Nu adspredte de fleste af Thorbjørns
Mænd sig, efter hans eget Raad. Selv ilede han lige hen til Harald, faldt paa Knæ
for ham og bad ham skjenke sig Livet. Harald bad ham skynde sig bort som
han bedst kunde, da han ej nennede at dræbe ham, men heller ikke for hans Skyld
kunde stride med sine egne Mænd. Da løb Thorbjørn, selv 9de, op i nogle tomme
Selshuse i Nærheden, og Forfølgerne efter; de satte Ild paa Husene, saa at
Flygt-ningerne efter et tappert Forsvar maatte gaa ud og alle bleve dræbte. Da saa
man først, at Indvoldene den hele Tid havde hængt ud af det første Saar,
Thorbjørn havde faaet. Jarlen tog nu Vejen ned ad Dalen, medens Magnus vendte
tilbage til Ragnvalds Lig, for at sysle om det, og bragte det siden ned til Thorsaa,
hvorfra Harald selv i et højtideligt Tog førte det over til Orknø, og lod det
begrave ved St. Magnuskirken1.
Ragnvald Jarls uventede Drab vakte almindelig Sorg, ej alene paa Øerne,
men ogsaa hjemme i Norge og andensteds, hvor han var kjendt, thi man behøvede
kun at kjende ham for at holde af ham. Han var venlig, hjelpsom og gavmild
mod alle, dertil beleven og aandfuld, og fremfor alt en ypperlig Skald, maaskee
en af de ypperste og meest anseede, som Norge og Island tilsammen have
frembragt. Mange af hans Vers citeres som Mønstre for Efterligning. Vi besidde endnu
en af ham i Forening med den islandske Skald Hall Thorarinssøn digtet saakaldet
Håttalykill (Versartnøgel), en Draapa, hvis Vers ere Prøver paa alle brugelige
Versarter, og som besynger saavel de ældre heroiske Sagn, som de norske
Kongers Historie2. Ragnvalds Yndest var saa stor, og Sorgen over hans Drab saa
levende, at der endog opkom Tale om at han var hellig, og at der skede Jert egn
ved hans Grav. Hans Hellighed blev senere endog anerkjendt af Pave Coelestin
III og hans Levninger højtideligt optagne og skrinlagte ved Biskop Bjarne
Kolbeinssøns Bestræbelser (1192)3. Ragnvald efterlod ingen Sønner, kun
1 Orknøyinga Saga S. 386—394.
2 Denne Håttalykill digtedes omkring 1142; de nærmere Omstændigheder derved se Orknøyinga Saga
S. 240, 242. Den er aftrykt i Egilssøns Udgave af Snorra-Edda.
8 De islandske Annaler.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
