Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
362 MAGNUS ERLINGSSON
at han aabnede Underhandlinger med ham, og sluttede en Fred, hvorved han
aner kjendte Diarmid for Konge i Leinster, imod at denne erkjendte ham som
Overherre: en Erklæring, hvorved Diarmid lige saa lidet agtede at lade sig binde,
som ved sine andre Tilsagn. Et Beviis derpaa var, at Hjelpetropper fra England
vedbleve at strømme til ham. Allerede nu hjemsøgte de Dublin, hvis Omegn
blev saa voldsomt herjet, at Indbyggerne tilbøde at erkjende Diarmids
Herredømme, imod at Fiendtlighederne ophørte og der paa begge Sider stilledes Gisler.
Dette Tilbud blev modtaget, da en Krig, Ruaidhri havde begyndt mod en
Underkonge i det nordlige Munster, kaldte Diarmid og hans Forbundne did hen. Medens
Diarmid endnu befandt sig paa disse Kanter, landede den tapre Raimund le
Gros, en af Richard Jarls Mænd, i Nærheden af Waterford. Da Richard selv snart
skulde følge efter, opkastede de i Hast en liden Skandse, for at kunne holde sig
der indtil hans Ankomst. Østmændene i Waterford, understøttede af endeel
Irer, angrebe ham med en overlegen Styrke, men kunde intet udrette; efter nogle
Timers Kamp bleve de drevne tilbage med stort Tab, 70 bleve fangne, og grumt
henrettede. En Tid efter kom Richard selv med en betydelig Krigsmagt, og nu
skred man strax til at belejre Waterford. Indbyggerne forsvarede sig tappert,
og sloge to Storme tilbage, da det lykkedes Raimund at faa nedbrudt et Stykke
af Muren: gjennem Aabningen trængte Nordmannerne med uimodstaaelig Kraft
ind i Byen, og anrettede et forfærdeligt Blodbad. Østmændenes Konge
Ragnvald, der var tagen til Fange, skulde ogsaa have været dræbt, hvis ikke Diarmid,
der just ankom, havde bedet om Naade for ham. Nu kom Raden til Dublin. Der
indløb Efterretning om at Østmændene i Dublin under deres tapre Høvding Askell
Ragnvaldssøn havde gjort Opstand og erklæret sig uafhængige, medens Ruaidhri,
vistnok efter Aftale med Askell, havde opstillet sig med en sterk Hær faa Mile
søndenfor Staden. Richard gav sig kun Tid til at holde Bryllup med Diarmids
Datter Eva, hvis Haand var en af Betingelserne for den Hjelp, han ydede Faderen,
og rykkede nu, ledsaget af denne, tvers igjennem Landet lige til Dublins Mure,
uden at komme i Berørelse med Ruaidhri. Indbyggerne, som ej havde ventet
at see Fienden saa pludseligt for sine Porte, bleve aldeles overraskede, og aabnede
Underhandlinger med Diarmid gjennem Erkebiskoppen, den højst agtede Lorcan
eller Laurentius O’Toole. Men førend Underhandlingerne vare sluttede, og
Indbyggerne derfor endnu ikke ventede noget Angreb, stormede den tapre Milo af
Cogan, en af Høvdingerne i den engelske Hær, ind over et svagt eller ubevogtet
Sted paa Muren, og fik i en Haandevending Staden i sin Vold (21 Septbr. 1170).
Det lykkedes dog Askell tilligemed endeel af de fornemste Østmænd at undkomme
til Skibene, og paa dem at slippe bort til Syderøerne og Orknøerne, maaskee i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
