- Project Runeberg -  Det norske folks historie / VI /
364

(1941-1943) [MARC] Author: Peter Andreas Munch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

364

MAGNUS ERLINGSSON

i hans og Kong Ruaidhris Navn til Gudrød paa Man og Syderøernes Høvdinger,
for at opfordre dem til Bistand mod den fælles Fiende. Der ankom og en Flaade
fra Øerne af 30 Skibe, og lagde sig udenfor Dublin, medens en irsk Hær paa
henved 30000 Mand omringede den fra Landsiden. Men i Stedet for at vove et kjekt
Angreb blev denne hele store Styrke liggende uvirksom omkring Staden,
indskrænkende sig til en simpel Blokade. Den engelske Besætning, over hvilken
Richard Jarl nu selv havde overtaget Befalingen,kom vel i den yderste Nød,
og Richard begyndte allerede at underhandle, tilbydende sig at tage Leinster
til Len af Ruaidhri. Men da denne, eller rettere Erkebiskop Laurentius, ikke vilde
indlade sig herpaa, men derimod fordrede at Richard skulde overgive alle de
Steder og Slotte, han holdt besat, og forlade Irland med alle sine Folk, besluttede
Richard heller at lade det komme an paa et dristigt og fortvivlet Udfald. Og
dette kronedes med et saadant Held, at hele den fiendtlige Armee i faa Timer
aldeles adsplittedes, og at Englænderne vendte tilbage til Staden med et
overmaade rigt Bytte, og Levnetsmidler til at kunne underholde Besætningen for
et heelt Aar.

Imidlertid havde en Afdeling af Richards Hær været saare uheldig ved
Wex-ford, og da han tillige fik foruroligende Efterretninger om Kong Henriks Vrede
over hans egenmægtige Fremgangsmaade, vovede han ikke andet end at drage
over til England for at formilde ham, og anraabe ham om Hjelp. Til
Befalingsmand i Dublin under sin Fraværelse udnævnte han atter Milo af Cogan. Kongen
lod sig formilde, paa det Vilkaar at Jarlen, fornyende sin Troskabsed, overgav
ham Dublin med tilliggende Distrikt og de øvrige allerede erobrede Søhavne,
hvorimod han selv skulde beholde det øvrige som arveligt Len under den engelske
Konges Lenshøjhed. Han udrustede derpaa en Flaade af 400 Skibe, med en Hær
af 400 Riddere og 4000 Mand, og drog i Følge med Richard Jarl over til Irland,
hvor han landede i Waterford (Oktober 1171). I Mellemtiden, under Richards
Fraværelse, omtale de irske Beretninger kun et eneste Forsøg paa at afkaste det
fremmede Aag, idet Tighearnan O’Ruarc med en i Hast samlet Styrke gjorde
et heftigt Angreb paa Dublin, men blev slagen tilbage med et stort Tab, da den
tapre Milo af Cogan gjorde et uventet Udfald. Fra denne Forfatternes Taushed
kan man dog neppe slutte, at der ikke ogsaa skede andre Forsøg mod Erobrerne
i Dublin, aller mindst, naar de udførtes af andre end Irlændere. Og til ingen Tid
er det rimeligere at Svein Asleivssøn paa Orknøerne gjorde hiint Tog mod Dublin,
paa hvilket han faldt, end netop paa denne. At det skede efter at Englænderne
havde sat sig i Besiddelse af Dublin, sees saavel deraf, at han kort forhen havde
angrebet og opbragt et engelsk Skib, der bragte en kostbar Ladning til denne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 20:43:45 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorsk/6/0374.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free