Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ØSTMÆNDENE BETVINGES
365
Stad, som af den fiendtlige Maade, paa hvilken han optraadte mod Stadens
Magthavere, som Sagaen kalder dem1. At han ej deeltog i Askelis sidste Kamp, sees
tydeligt nok af Beskrivelsen over denne, der desuden forefaldt om Vaaren, medens
derimod Sveins Tog forefaldt seenhøstes, og netop paa en Tid af Aaret, da Richard
Jarl var borte. I sig selv er det ogsaa højst sandsynligt, at Svein har søgt at hevne
Askells Død, og at han dertil har villet benytte Lejligheden, medens
Englændernes Magt, som man maa formode, var paa det svageste; muligt endog, at Svein
kan have været i Følge med O’Ruarc2; under alle Omstændigheder synes hans
Fald at maatte henføres til denne Mellemtid. Ikke længe efter kom Kong Henrik
selv, hvis Tog snarest lignede et Triumftog, idet Fyrster og Stæder overalt
underkastede sig ham, til Dublin, hvis Indbyggere ligeledes modtoge ham med Glæde,
haabende, som det synes, at han vilde beskytte dem mod sine Vasallers
Undertrykkelser. Hvorledes siden efter ogsaa Kong Ruaidhri underkastede sig, og de
engelske Kongers Herredømme i Irland befæstedes, skjønt under idelig Kamp
og kun med langsom Fremgang, hører ikke hid. Med Østmands-Stædernes
Undertvingelse ophører Irlands Historie at gribe ind i Nordens. Imidlertid ophørte
ikke derfor Østmændene selv at danne en særegen Korporation, fornemmelig i
Dublin, hvor de endnu lang Tid efter omtales særskilt, endog saaledes, som om
de fremdeles havde bibeholdt meget af deres Selvstændighed. Endog den Dag
i Dag benævnes en Afdeling i Dublin efter dem med Navnet Oxmantown, egentlig
Ostmanntown eller Østmænds-Byen3.
101. Begivenheder paa Island.
Paa Island begyndte nu atter en urolig Tid. De gamle Slægter smeltede mere
og mere sammen til faa, hvis Medlemmer derved bleve overhaands rige og
mægtige, og tillige i samme Mon overmodige og trættekjære, som de følte sig i
Besiddelse af overlegen Rigdom og Magt. Fejder bleve atter hyppige, og de førtes
1 Orknøyinga Saga S. 402. De kaldes her valdsmenn, og omtales aabenbart paa en noget fremmed
Maade, som om de ikke oprindelig hørte hjemme i Staden.
2 At Giraldus’s Beretning her ikke nævner noget om at Staden eller Befalingsmændene allerede skulde
have kapituleret, hvilket Orknøyinga Saga beretter, kan godt forklares deraf, at Staden ikke engang efter
denne endnu formelig var overgiven, men at Angriberne først siden efter skulde tage den i Besiddelse.
Det har saaledes maaskee ikke engang nogensinde været Besætningens oprigtige Hensigt at overgive den,
og det hele kunde være en Krigslist for at overraske Vikingerne. Thi forøvrigt stemmer Beretningen om
O’Ruarcs sidste Kamp temmelig godt med hvad Orknøyinga Saga fortæller om Svein.
3 Se herom især Giraldus Cambrensis, de expugn. Hiberniæ, Camdens Samling, S. 755—811; Thomas
Moores History of Ireland S. 199 flg. Jvfr. Worsaa, Minder om de Danske og Nordmændene, S. 430—437,
jvfr. S. 400—402.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
