Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
378
MAGNUS ERLINGSS ØN
dende til Drabet, men de vilde derimod ikke hevne sig paa Drabsmanden selv,
om de end havde Lejlighed dertil, hvorved den slette netop nyder godt af sin
Slethed og Daarlighed, men den Uskyldige undgj elder for sin Bravhed og sit gode
Forhold»1. Principet, at den, der dræbte sagesløs Mand, skulde være fredløs og
have forbrudt alt sit Løsøre til Kongen, var vistnok udtalt, men Spørgsmaalet,
hvor vidt fuldkommen Sagesløshed var forhaanden, maatte i de fleste Tilfælde
være yderst vanskeligt at afgjøre, og man kunde derfor løskjøbe sig fra
Fredløshedsstraf f en, naar Drabet ikke henhørte til de saakaldte Ubodemaals eller
Nidingsverk Klasse2. De egentlige Bøder for et Drab, der ydedes til den Dræbtes
Frænder paa Mandssiden, og hvori ligeledes Drabsmandens Frænder paa Mandssiden
deeltoge, om de vare til, regnedes efter Bauger, en Levning fra den Tid, da man
ej havde myntede Penge, men brugte Bauger, d. e. tynde spiralformigt
oprullede Guld- eller Sølv-Stænger, hvoraf man hug saa meget, som man hver Gang
behøvede, og vejede det til Modtageren. Ifølge Gulathingsloven skulde en Haulds
eller Odelsbaarens Drab bødes med tre Bauger, en Hovedbaug paa 10 Mkr. til
Sønnen, en Broderbaug til Broderen, paa 5 Mkr., og en Brødrungsbaug paa 4
Mkr. til Brødrungen eller Syskendebarnet paa fædrene Side3. Frostathingslagen
synes endog at have haft fire Bauger, den fjerde for Nærsyskendebørn4. Alle de,
som enten fik en Part af disse Bauger, eller deeltoge i deres Udredelse, kaldtes
tilsammen «Bauggildesmænd», og «Bauggilde» var saaledes en Benævnelse for
Frændskab paa Mandssiden i Almindelighed. Men derforuden skulde der ogsaa
bødes fra og til Frænderne paa Kvindesiden, f. Ex. Morfader, Dattersøn,
Syster-søn o. s. v.; disse Bøder regnedes ikke efter Bauger, eller Klasser, men kun efter
de Summer, der ydedes fra og til hver enkelt Person (Nev o: Næse), og derfor
kaldte man dette Slægtskab paa Kvindesiden Nevgilde, og slige Frænder
Nev-gildesmænd5. Foruden disse Bøder til Bauggildesmænd og Nevgildesmænd havde
man og at udrede de saakaldte Kvindegaver, eller Kj endelser til de nærmeste
kvindelige Slægtninger, fremdeles til Naamaagerne eller de nærmest Besvogrede,
til Sakaukerne d. e. den Dræbtes Halvbrødre eller nærmeste thybaarne Frænder;
hertil kom Tryggvakaup, eller Haandsalspenge for Tilsikringen af Trygd, og
1 Kong Haakon Haakonssøns Intimation til den ældre Frostathingslov Cap. I, Cap. 8.
2 Frostathingsloven IV. 1, jvfr. Intimationen, Cap. 1, 2.
8 Gulathingsloven Cap. 218, 220. Men længere hen (Cap. 243—245) angives Hovedbaugen til 6 Mkr.,
Broderbaugen til 4, Brødrungsbaugen til 2 y2. Dette viser, at der paa dette Sted i Loven er optaget nyere
Bestemmelser, uden at de ældre ere borttagne. En saadan senere Indskydelse er ogsaa aabenbart hele
Saktalet, hvorom der strax nedenfor handles.
4 Dette maa man slutte af Overskrifterne til det ældre Saktal, der kun findes i et ubetydeligt
Fragment, se Norges gamle Love, IL S. 520.
5 Ældre Frostathingslov VI. 1—3, 9, 8, jvfr. V. 9.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
