Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ARVEGANG
383
mødre Broder i 6te, medens Frostathingsloven sætter Farfader, Farbroder og
Brodersøn i fjerde, sammødre Broder og fædrene Fættere i femte, Moder og
Fader-syster i sjette, dog saaledes at hvis Farfader, Farbroder og Brodersøn ej fandtes,
rykkede Moderen op i fjerde, udelukkende dem af femte Klasse, der ellers gik
foran hende. Fra 6te Klasse af stemme igjen begge Arvetavler; som Arving i
7de Klasse opstilles Hornung, Risung og thybaaren Søn, der havde faaet Frihed
førend han oplevede tredie Juul; i 8de Klasse Tre- og Firmenninger, i 9de
Morfader og Dattersøn, i 10de Morbroder og Systersøn, o. s. v.1. Den islandske
Arvetavle, der som nys antydet, sandsynligviis ogsaa en Tid var Norges, i det mindste
Gulathingslagens, opstiller efter Fader følgende Klasser: 4) Broder, 5) Moder,
6) Syster, 7) sammødre Broder, 8) Hornung og Risung, 9) uegte Datter, 13) uegte
Sysken de, 14) Farfader, Morfader, Sønnesøn og Datterdatter2. Fandtes ingen
lovlige Arvinger, da var det i Norge, som andensteds, den ældgamle Regel* at Arven
tilfaldt Kongen. Som yderste Slægtled opstilledes her, ved en egen Bestemmelse
af Kongerne Sigurd, Eystein og Olaf, det femte Led fra den fælles Stamfader;
forhen gik det ikke længer end til fjerde3. Paa Island tilfaldt slig Arv den
nærmeste Slægtning, og en saadan kunde vel der, hvor saa godt som alle Ætter paa
Øen vare beslægtede og besvogrede, altid findes4.
Værgemaalet for den Umyndige tilkom altid nærmeste Arving, og der var
udførlige Bestemmelser, som sigtede til at forebygge Underslæb i saa Henseende.
Men i samme Forhold som man havde Ret til Arv og til Værgemaal, i samme
Forhold var man ogsaa forpligtet til at sørge for sine Forældre og Slægtninger,
og opdrage disse om de vare ubemidlede og hjelpeløse Børn, indtil deres 15de
Aar. Først og fremst maatte man sørge for sine egne Forældre og Børn. Alle
saadanne, der formedelst Hjelpeløshed eller Umyndighed stode under andres
Opsigt, kaldtes Umager5. Børne-Udsættelsen var, som vi allerede have seet, ved
Christendommens Indførelse bleven forbuden, og det var en Hovedbestemmelse,
at alle Børn, der fødtes, ogsaa skulde opfødes. Den eneste Undtagelse herfra var,
1 Gulathingslov Cap. 103, 104. Frostathingslov VIII. 1—14. Ældre Vestgøtalov, Arvebolk Cap. 1.
Den yngre Vestgøtalovs Arvebolk sætter derimod Søn og Datter som Samarvinger, saaledes at Broder
tager dobbelt Lod mod Syster. Det samme er Tilfældet i Østgøtalovens Arvebolk og i de ældre danske
Love. Paa lignende Maade er Arvegangen forandret i Magnus Haakonssøns norske Landslov. Da denne
skriver sig fra 1274, ligesaa og den yngre Vestgøtalov fra anden Halvdeel af 13de Aarhundrede, viser det
sig saaledes, at den her omtalte Forandring i Principerne for Arvegangen er bleven indført i det mindste
i Norge og Sverige først paa denne Tid.
2 Graagaas, Arvethaatt, Cap. 1. 8 Frostathingslov VIII. 15. 4 Graagaas, A. Th. Cap. 1, jvfr. 4, 13.
8 Den islandske Lovbog har derfor herom en heel Bolk, kaldet Umage-Bolken. Bestemmelserne om
denne Materie indeholdes i Gulathingsloven Cap. 127, 130, i Frostathingsloven Cap. 22—28. Formen
umagi skrives i de svenske Love ovormagi, hvorfor endnu Benævnelsen öfvermågar bruges i Sverige om
Umyndige.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
