Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
386
MAGNUS ERLINGSS ØN
Frimand som før, og stod ikke i andet Forhold til Grundejeren end et simpelt
Kontraktsforhold. Lejekontrakten eller Bygselen sluttedes i Regelen kun paa
et Aar1, og vilde Landdrottnen ej holde den, kunde den anden ved Søgsmaal
tvinge ham dertil. Lej lændingen havde temmelig fri Benyttelse af Jorden og dens
Herligheder. Landskylden var, dog, som det synes, temmelig høj. En Gaard,
af hvilken der svaredes 1 Mark i aarlig Landskyld, eller et saakaldet Merkrbol,
var omtrent af samme Størrelse som nu til Dags en Gaard paa 6 Skylddalere,
eller, efter nuværende Beregninger, af omtrent 2400 Spdlrs. Værdi; da nu en Mark
i virkelig Værdi paa hine Tider næsten svarer til 100 Spdlr. i vor Tid, bliver
Renten af Gaardens egentlige Værdi temmelig høj, især da denne visselig endog maa
sættes meget lavere end den nuværende. Vist er det, at en Gaard paa Follo i
Begyndelsen af det 14de Aarhundrede, da dette frugtbare Landskab rimeligviis
var sterkere bebygget, og Jordegodsets Værdi følgelig maa have været højere
end i det 12te, solgtes efter Beregningen af 12 Merker for 7 Øresbol2, eller ikke
fuldt 14 for 1 Marks Bol, hvilket altsaa efter vore Forhold svarer til omtrent 100
Spdlr. aarlig Landskyld af en Gaard, der kunde sælges for 1400 Spdlr. Kommer
hertil, at Lej lændingen ikke havde uindskrænket Besiddelse af Skoven, og
ligeledes i andre Henseender var forhindret fra at gjøre sig Ejendommen saa
frugtbringende som en Ejer, kan man ikke sige andet, end at de store Godsejere eller
Haulderne vare særdeles vel farne, og efter de Tiders Forhold maa have haft
betydelige Indtægter. Af Jordegodset tilhørte, som vi have seet, en stor Deel
Kronen, og denne Deel maatte under de sidste Tronstridigheder betydeligt forøges
ved Konfiskationer, da den Konge, som tilsidst sejrede, sædvanligviis betragtede
eller var i det mindste berettiget til at betragte alle dem, der tidligere havde
kæmpet imod ham, som Højforrædere, eller, som det hed, til at give dem
Landraads-Sag; og «Landraad», det største af alle «Nidingsverk», medførte Forbrydelse ogsaa
af Jordegods. Som Kongens, eller rettere Kronens, Ejendom regnedes ogsaa
Almenningerne til hvilke dog Fylkets Bønder havde en temmelig udstrakt
Brugsret, fornemmelig med Hensyn til Græsgang og Sæterdrift. Da en mere anseet
Haulds Besiddelser vistnok udgjorde mange Merkersbol, at dømme efter hvad
enkelte af Godsbesidderne kunde bortskjenke til Kirker og gejstlige Stiftelser,
maatte hans samlede Indtægter være meget store3. Sædvanligviis beboede han
1 Gulathingslov Cap. 72. Man seer, at endog Odeismanden til Jorden stundom lejede et Stykke af
den Jord, hvortil han var odelsbaaren, og at han endog dertil var fortrinligviis berettiget i
Gulathings-loven Cap. 88.
2 Dipl. Norv. II. 98. Med Løsningsret solgtes Gaarde endnu tidligere, se Langes Klosterhistorie S. 254.
3 Man seer dette af det Antal Gaarde eller Gaardparter som flere fornemme Mænd ved Testamenter
bortskjenkede. Da Dag Eilifssøn grundede det rige Gimsø-Kloster, bortgav han dog ikke paa langt nær sin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
