Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LEJLÆNDINGER
387
da og bestyrede selv en enkelt stor Gaard som den egentlige Ætte- eller
Hoved-Gaard, og bort byggede de øvrige. En Ejer af 20 Merkers Bol vilde, efter vore
Forhold, have en Indtægt af 2000 Spdlr. aarlig; men de fleste Storbønder have
vistnok ejet meget mere. For Lendermændene kom nu hertil ogsaa deres
Indtægter af de kongelige Vejtslegaarde, der for hver af dem i det mindste udgjorde
15 Merkers Bol. Regner man, efter den ældre Matrikel, det samlede Jordegods
i Norge til omkring 40000 Merkers Bol, giver dette, efter vore Forhold, en
samlet aarlig Indtægt af 400000 Spdlr.; heraf kom rimeligviis mindst V« paa Kongens
Part, de øvrige 300000 paa Haulderne.
103. Kongens Indtægter. Forsvarsvæsen.
Kongens regelmæssige Indtægter ere allerede ovenfor i det Væsentlige
omtalte. Først og fremst var det de nys nævnte Indkomster af Jordegodset, der
maaskee tilsammen kunde beregnes til 12500 Merkersbol; heraf afgik dog
Lender-mændenes Vejtslejorder, der, naar vi gjetningsviis ansætte Lendermændenes Tal
til omkring 120 (eller 4 for hvert Fylke), beløber sig til mindst 1800, eller maaskee
omkring 2000 Merkers Bol. De øvrige 10500 Merkers Bol bleve saaledes tilbage
for Kongen som Grundlaget for hans Indtægt af Jordegodset1. Kongens andre
Indtægter ere tidligere omtalte2. Den betydeligste af disse var vistnok Sag-Øren
eller Sagefaldet tillige med de i Forbindelse dermed staaende Inddragninger. Til
at udregne dens Størrelse er der dog ikke tilstrækkelige Data. Retten til Danefæ
indbragte neppe synderligt. Ledingen, der, som det nærmere skal omhandles,
endnu kun var en personlig Præstation, indbragte, som det vil sees, temmelig
meget in natura, hvorimod de Distrikter, der ej laa under Skibrede-Inddelingen
og ej svarede Leding, fremdeles maa have været pligtige at svare den ældgamle
Nevgildes-Skat, enten under dette Navn eller under den senere Benævnelse
«Vis-Øyre». Kongens Forkjøbsret til Varer, som bragtes til Landet, har maaskee kunnet
skaffe ham enkelte Fordele, men ingen ligefrem paaregnelig Indtægt, da det
endnu ikke synes at have været anvendt som Grundlag for Oppebørsel af Told.
Derimod var Finneskatten med Finnehandelen, og Landslods-Afgiften ved de
hele Ejendom, thi Sønnen Gregorius var endda en rig og mægtig Mand. For øvrigt synes først i senere Tider,
da Landskylden sank ned til at blive en Ubetydelighed, de høje Bygsier og Tredieaarstagen at have været
indført.
1 Denne Beregning kan naturligviis kvm blive højst usikker. Som Grundlag dertil er lagt den ældre
Matrikel af 1667. Der er imidlertid al Grund til at tro, at Norge under dets Blomstringstid i det 12te
Aarhundrede var langt bedre opdyrket og befolket end i det 17de. Men paa den anden Side havde Skoven
langt mindre Værdi.
2 Se ovenfor B. II. S. 340, jvfr. 204.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
