Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
390 MAGNUS ERLINGSS ØN
Bismerpund1. Desforuden skulde hver Mand have en Øre Sølv for Maaneden
i Løn. Kongen, heder det i Loven, raader for Bud og Bann, (d. e. Opbud af Leding
og Forbud mod Sejlads inden- og udenlands), og vi skulle ikke negte ham Leding
til Lands-Enden, om han opbyder den sig til Tarv og os til Gavn. Men fuld
Ålmenning opbødes, som man seer, kun naar Landet selv truedes med Angreb;
til Leding udenfor Landet opbødes blot halv Ålmenning, altsaa i det højeste et
Antal af omkring 150 Skibe, hvilke dog vistnok ikke alle fremkom, saa at man
neppe kan regne den halve Ålmenning til mere end 120. Imidlertid seer man
saa vel af Lovene som af Sagaerne, at Kongen hvert Aar var berettiget til at
oppebære de Naturalpræstationer af Levnetsmidler m. m., som udfordredes til
fuld Ålmenning, og denne Leding blev derved en regelmæssig Skat, som maa have
udgjort en af Kronens betydeligste Indtægter2.
Hvert Aar holdtes der Mandtalsthing i hver Skibrede, hvor alle Bønder, endog
Lendermændene saa vel som Koner, der havde sit eget Bo, skulde indfinde sig
og under Ed opgive for Aarmanden, hvor mange Personer der fandtes paa enhvers
Gaard; disse Talangivelser bleve da skorede, som det heder, d. e. ridsede paa
Karvestok, og efter dem bestemtes der videre saavel hvad enhver Bonde havde
at udrede, som i Krigstid, hvor mange Mand skulde fare ud af Skibreden.
Kongen selv udnævnte Styremanden paa ethvert Skib, og Styremanden udnævnte
igjen Besætningen. Han skulde først opnævne løse og ledige Personer, og først
naar de ej strak til, bosatte Mænd3. Af Sagaerne sees, at ikke alle de tilsagte
Ledingstropper indfandt sig samtidigt, men derimod sluttede sig til Kongen,
efter som han drog langs med Landet og forbi hvert Fylke. Men heraf fulgte,
at de først ankomne Troppers Tid stundom næsten kunde være til Ende, naar
de sidste indfandt sig, og derfor har man saa ofte Exempel paa, at Kongen, naar
han med Ledingen var dragen nordenfra og havde ligget en kort Tid ved
Lands-Enden, maatte lade Thrønderne og Haaleygerne m. fl. drage hjem. En anden
Sag var det, om Ledingsfolkene ved Haab om Bytte eller af Iver for Sagen lode
sig bevæge til at blive længere end de egentlig vare pligtige. Saavel af denne Grund,
som fordi Ledingsskibene vare smaa, og Ledingstropperne, hvad man let kan
forstaa, mindre krigsvante og øvede, samt derhos, som det nedenfor vil sees, kun
tarveligt bevæbnede, kunne de aldrig have udgjort Hovedstyrken af Hæren eller
Flaaden4. Denne bestod derimod deels af de Skibe, som Kongen selv ejede og
1 Se Udg. af Bergens Kalvskind S. 90.
’ Se herom især Gulathingsloven Cap. 297; Frostathingslov VII. 10. 11. Der gjøres ogsaa tydeligt
Forskjel paa at «gjøre» Leding, d. e. at præstere Udredslen, og at «fare ud» d. e. personlig at gjøre Tjeneste.
3 Gulathingsloven Cap. 298, 299. Frostathingslov VII. 7. 8.
4 Der omtales, som vi have seet, ved flere Lejligheder udtrykkeligt, hvorledes Ledingstropperne, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
