Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LEDINGSVÆSEN 391
bemandede med sine Hirdmænd, Gjester og Huuskarle, deels af dem, som Lender
-mændene ifølge deres Lenspligt maatte stille og bemande med deres Huuskarle.
Disse Skibe vare nemlig sædvanligviis meget store, smukke, og i enhver
Henseende vel udrustede, og saavel Kongens, som Lendermændenes Folk vare vel
bevæbnede, øvede i Vaaben og dertil pligtige at tjene saa længe som deres
Befalingsmand fordrede. Vi have derfor i det Foregaaende haft Exempler paa, at
Kongerne stundom, naar Ledingstiden var forbi, have sendt alle
Ledingstropperne hjem, og ført Krigen med Huus- og Lenstropperne alene1. Disse forholdt
sig til Ledingstropperne aldeles som i vore Dage øvede Linjetropper til en i Hast
opbudt Landstorm. Til at stille Lenstropper vare heller ikke blot Kysternes
Lendermænd forbundne, men den samme Forpligtelse hvilede ogsaa lige fuldt
paa Oplandenes Lendermænd. Antager man, at der i det Hele taget var
omtrent 4 Lendermænd i hvert Fylke, altsaa tilsammen omtrent 120 Lendermænd,
og at i alle Fald Halvparten af dette Antal indfandt sig — nogle maatte nemlig
nødvendigviis blive hjemme for at holde Orden i Herederne —, bliver, naar man
beregner mindst 50 Huuskarle for hver Lendermand, den Styrke af øvede
Tropper, som de stillede, dog efter de Tiders Forhold ikke ubetydelig; men mange
havde et langt større Antal, f. Ex. Gregorius Dagssøn, der havde to Langskibe
og over 90 Huuskarle. Et Antal af sexti Lendermænd have saaledes vistnok
skaffet mindst 60 Skibe og henimod 4000 Mand foruden de øvrige Tropper, hvormed
Besætningen paa Skibene suppleredes. De kongelige Skibe vare endnu større end
Lendermændenes, og enkelte af dem kunde, som vi have seet, rumme flere
hundrede Mand. Ti til tyve kongelige Skibe indeholdt derfor maaskee lige saa mange
Tropper, som Lendermændenes tilsammen, og det hele Antal regulære Tropper
som Kongen kunde paaregne til et Krigstog udenfor Landet, beløb sig vel derfor
sædvanligviis til hen ved 8000. Lægges hertil omtrent 15000 Ledingstropper,
bliver den samlede Hærs Styrke over 200002.
Den her beskrevne Udrustning fandt som man seer, Sted ved formelig Krig
med andre Magter, eller naar man, som det hed, skulde «fare ud». Ved fiendtligt
Overfald i Landet selv skulde baade Thegn og Træl, det vil sige alle vaabenføre
Mænd, gribe til Vaaben. Opbudet eller Tilsigelsen skede da, som det oftere er
mindre krigsvante og slettere udrustede, ogsaa vare mindre at lide paa, og i Slag tidligere begyndte at vige,
end Lenstropperne og de kongelige Huustropper.
1 F. Ex. Olaf Tryggvessøn paa Toget til Pommern, Harald Haardraade paa flere Tog til Danmark, o. s. v.
2 Denne Styrke, fordeelt paa 160 Skibe, angiver ogsaa Fordun for Haakon Haakonssøn, da han 1263
bekrigede Skotland. Forholdene vare da vel neppe i det Hele taget saa meget forandrede fra hvad de vare
100 Aar forud, med Hensyn til Ledingsvæsenet, paa det nær, at Ledingsskibene da rimeligviis vare færre,
men større, saasom man seer, at flere Skibreder undertiden forenede sig om et eneste Skib.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
