Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
392
MAGNUS ERLINGSS ØN
omtalt, ved Opskærelse af Hærør eller Krigspiil. Ventedes Angrebet, forberedede
man sig ogsaa derpaa ved at gjøre Veterne istand, og forsyne dem med Vagt.
Naar fem mistænkelige Skibe eller flere nærmede sig Landet, skulde den Vete,
hvorfra man først opdagede dem, antændes. Den, der bragte tilforladelig
Efterretning om et forestaaende Angreb, fik til Belønning en Mark af hvert Fylke og
tre Merker af Kongen; var han forhen utlæg, erhvervede han derved sin
Lands-vist igjen. Naar Efterretningen var kommen, sendtes en Hærør af Jern fra
Lendermand til Lendermand, og gik paa et fuldt bemandet Fartøj langs Kysten ad
den almindelige Sejl-Led Dag og Nat; men for hver Fjord, den kom til, sendtes
en Træ-Ør ind i de indre Egne fra Gaard til Gaard, som sædvanlig Budstikke.
Fra ethvert Huus, hvortil den kom, skulde Thegn og Træl inden fem Dage
indfinde sig til Skibet paa egen Bekostning. Hvis det kom til Kamp, og en Træl
nedlagde en Fiende, fik han til Belønning sin Frihed1. For at Alle tilbørligt skulde
kunne bidrage til Landets Forsvar, var det foreskrevet, at hver fri og voxen Mand
i det mindste skulde have Sverd eller Bredøxe med Skaft, Spyd med Skaft, og et
rødt Skjold med tre Rader Jernbeslag og jernnaglet Haandtag. Andre
Forsvars-vaaben fordredes ej, og denne, for de Tider tarvelige, Bevæbning tilligemed en
Bue og to Tylfter Pile for hver Tofte var vistnok ogsaa den, hvormed
Ledingstropperne vare udrustede, naar de gjorde Tjeneste2.
Kongens allerede omtalte Ret til Bud og Bann (Krigs-Opbud og Forbud mod
Skibsfart eller Udførsel af visse Varer) vedkom især Krigsforholdene, og opføres
derfor i Loven under Ledings-Bolken3, men den sidst nævnte Ret udøvedes dog
ogsaa, som vi allerede have seet Exempel paa, ved andre Lejligheder, og maatte,
anvendt i et eget Øjemed, kunne skaffe Kongen store Fordele4. En Bestemmelse,
som vel fornemmelig sigtede til Overholdelse af Landefreden, men som dog ogsaa
vidner om den bestemte Hensigt at modarbejde Vikinge-Væsenet, og som
derfor rimeligviis først er bleven til i Midten af det 12te Aarhundrede, er
Indskrænkningen af Privatmænds Frihed til at bygge Langskibe. Naar en Mand i et Hered
byggede et Langskib, skulde nærmeste Aarmand eller Lendermand strax fare
til og spørge ham om Bestemmelsen dermed; vilde han ej angive denne, skulde
han affordre ham en betydelig Kaution, og vægrede han sig ved at stille denne,
skulde Aarmanden eller Lendermanden, eller, hvis disse undlode det, Bønderne
1 Gulathingsloven Cap. 312. Frostathingslov. 2 Gulathingsloven Cap. 309, Frostathingslov II. 13, 15.
» Gulathingsloven 295, 313, Frostathingslov VII. 27.
4 F. Ex. Kong Olaf den helliges Forbud mod Kornudførsel fra det sydlige Norge til det nordlige, se
ovf. B.IV. S. 149, Harald Haardraades Embargo paa Skibene i Nidaros til Fordeel for Halldor Snorressøn,
se ovenfor B. V. S. 212, og Erling Skakkes Embargo paa Skibene i Bergens Havn, for at Haakon
Herdebred kunde blive overrumplet, se ovenfor S. 326.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
