Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KONGENS MYNDIGHED
393
selv forhugge Skibet og tage Sejlet bort1. For at sikre sig Indbyggernes Lydighed
mod et forventet fiendtligt Angreb havde Kongen ogsaa Ret til at affordre
hvilket som helst Landskab eller Fylke, han mistænkte, Gisler; men han maatte dog
ikke beholde Gislerne længer end fem Dage, efter at den fiendtlige Flaade var ude
af Sigte fra Landet. Den Bestemmelse, som gjaldt i Østergøtland og
Vestergøt-land, at enhver Konge ved sin Tronbestigelse skulde tage Gisler, og som vel
oprindelig havde sin Rod i, at disse Landskaber betragtedes som erobrede af Sviarne,
herskede saaledes ikke i Norge2.
104:. Statsretlige Forhold. Administration.
Efter saaledes at have seet, hvilke Kongens Indtægter og hans dermed
forbundne Rettigheder vare, bliver det lettere at danne os et Begreb om hans
statsretlige Stilling, eller overhoved om Norges statsretlige Forhold i det Ilte og 12te
Aarhundrede, saa vidt de uklare og svævende Forestillinger, som paa hiin Tid
selv herskede desangaaende, gjøre det muligt. Gjennem den hele Tidsperiode
gaar der en stadig Kamp mellem Kongedømmet, der fra det lidet betydende
Fylke-Kongedømme søger at arbejde sig op til uindskrænket Vælde, og
Slægts-Aristokratiet med Lendermændene i Spidsen. Som et Tegn paa, hvor uklare
Forestillingerne vare, behøver man kun at anføre den Artikel i Frostathingsloven,
som bestemte, at naar en Konge gjorde ulovlig Atfar (d. e. voldeligt Overfald
paa en Mand i hans Hjem), skulde Ør opskæres, og sendes om i alle Fylker,
hvorefter Indbyggerne under 3 Mks. Straf for hver skulde samle sig, angribe ham
og dræbe eller forjage ham af Landet, hvortil han aldrig skulde komme tilbage.
At denne Bestemmelse ligefrem er en Levning fra Fylkekonge-Tiden, og saaledes
i og for sig antikveret, skjønnes ej alene deraf, at Lovgivningen paa samme Tid
ved strenge Bestemmelser om Landraad netop søger at forebygge al Slags
Opstand, men og af den Omstændighed, at der umiddelbart efter følger aldeles
lignende Bestemmelser med Hensyn til Jarl og Lendermænd, kun med den
Forskjel, at Øren i disse Tilfælde kun skulde gaa om i fire eller to Fylker; dette viser
nemlig, at hine «alle Fylker» kun ere de 8 i Thrøndelagen3. Men at Bestemmel-
1 Gulathingslov Cap. 314. Naar Bønderne undlode at gjøre deres Pligt i dette Stykke, forfaldt de i
en Bod til Kongen, kaldet Toftegjeld, af 1 Mark for hver Styrehamle.
2 Gulathingslov Cap. 312, jvfr. Vestgøtaloven, Betl. B. Cap. 1. I Gøtaland betragtedes det, merkeligt
nok, næsten som en Æressag for Landet, at Kongen ikke indfandt sig uden efter at have modtaget Gisler,
thi formedelst Undladelse deraf blev, som det heder, Ragnvald Knaphøvde dræbt, se ovenfor S. 102.
3 Frostathingslov 50—52. I Gulathingsloven findes ingen tilsvarende Artikel; kun Bestemmelser for
det Tilfælde, at Lendermand eller Aarmand gjøre Atfar hos en Bonde, Cap. 141, 213.
26 — Munch: Det norske Folka Historie. VI.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
