Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FORSKJELLIGE THING
409
Halve-Thing, efter som Fylkerne vare deelte i Tredinger eller Halver, Fylkes
-Thing, og tre Fylkers-Thing1. De ringeste Thing (Fjerdingsthingene i
Gulathings-lagen, Fylkest hin gene i Frostathingslagen, og Tredings- eller Halve-Thingene i
Eidsævis-Lagen) holdtes ikke paa bestemte Tider, men efter som enhver fandt
det nødvendigt, eller indtrufne Omstændigheder fordrede det2. Thinget
sammenkaldtes da ved almindelig Budstikke, eller, naar Manddrab havde fundet Sted,
ved en Piil, hvorfor dette Slags Thing kaldtes Ørvarthing. Da det dog vilde
for-aarsage alt for meget Bryderi og Hinder i de daglige Forretninger for de Bønder,
som ikke havde desto større Folkehjelp, om de hvert Øjeblik skulde være tvungne
til at søge Thing i private Sager, var det bestemt, at alle saakaldte Eenvirker (de
som ej havde Arbejdere i deres Tjeneste) kunde sidde hjemme, undtagen ved
Manddrabsthing, Konge-Thing og Mandtals-Thing; men de øvrige Bønder maatte
under en vis Bod (Thingvite) indfinde sig3. Naar nu f. Ex. en reen og klar
Gjelds-sag, hvortil Vidner havdes, i Gulathingslagen var indstevnt til Fjerdingsthinget,
skulde alle Thingmændene prøve Sagen, og hvis de vare enige, tildømme
Sagsøgeren hans Fordring; denne Dom var da inappellabel, og Thingmændene eller
saa mange af dem, som behøvedes, vare selv pligtige, i Forening med Kongens
Aarmand, at fare til den Sagsøgtes Huus og skaffe Sagsøgeren hans tilgodehavende,
tilligemed Godtgjørelse for den Forurettelse, han havde lidt af den anden Part,
fordi denne ikke strax efter Opfordring havde opfyldt sin Pligt, saa vel som en
Baug (Bod) til Kongen af samme Aarsag. Men kunde Thingmændene ikke enes,
gik Sagen til Fylkesthinget, hvis Dom ligeledes var inappellabel, (sandsynligviis
ogsaa med Forpligtelse for Thingmændene til at deeltage i Exekutionen), uden
for saa vidt en Fjerdedeel i det mindste af Thingmændene stemte for at henvise
Sagen til Gulathinget4. Her dømte da Lagretten paa samme Maade, som
Thingmændene ved ringere Thing, og Nevndarmændene vare ligeledes pligtige til paa
Opfordring at hjelpe til Dommens Exekution5. Den af Lagretten afsagte Dom
eller Halvfylker (se Aslak Bolts Jordebog), hvorfor endnu den øvre Deel af Naumdal kaldes Overhalven
(efri hålfa). Men i Stedet for Firefylkersthing som Thing af anden Grad traadte da vel ogsaa, skjønt det
ingensteds nævnes, Fylkesthing. Hertil sigtes dog maaskee i Frostathingsloven X. 30, hvor det heder, at
naar et Fylke er deelt (skipat i sundr), skal det med Sagerne forholdes som med alle Fylkesmændenes
(d. e. de egentlige Fylkesmænd eller Thrønders).
1 Supplement til «Norges gl. Love», II. S. 523. «Fylkesthing» kaldes her ogsaa «alyktarjping»,
d. e. Slutnings- eller «endeligt Thing», maaskee fordi det her var sjeldnere, at Sagerne gik
videre. 4
2 «Enhver raader for Thing, som tykkes at behøve Thing», heder det i Gulathingsloven Cap. 131, og
i Cap. 25: «Den som behøver Thing skal kjende (d. e. tilsige) Thing». 4
s Gulathingslov Cap. 35.
* Dette har megen Analogi med den Skik, der paa Island kaldtes Vefang, s. n. S. 417.
s Gulathingsloven Cap. 35, jvfr. ovenf. S. 395.
27 — Munch: Det norske Folks Historie. VI.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
