Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
RETTERGANG PAA ISLAND, FÆRØERNE, GRØNLAND 417
Stemmerne deelte, maatte en ubetydelig Minoritet slutte sig til Majoriteten; ved
en større Minoritet, eller naar der vare lige mange Stemmer paa hver Side1, skred
man til det saakaldte Vefang, hvorved de, der vare af samme Mening, toge Plads
ved Siden af hinanden, og det ene Parti vidnesfast anmodede det andet om at
træde over til dets Mening, og bekræftede den med Ed. Opnaaedes ikke dette,
afsagde hvert Parti sin Dom, og disse Domme gik nu, hvis de vare afsagte paa
Vaarthing, til Fjerdingsdommen, hvis de vare afsagte paa denne, til
Femterdommen. Men Sagsøger og Sagsøgte lyste tillige Søgsmaal mod Dommerne for
ulovlig Fremfærd, og paastode Fredløshedsstraf over dem. At besørge afsagte
Domme bragte i Udøvelse synes at have været vedkommende Godes Sag. I det
mindste skulde han paa den Vindendes Opfordring holde den saakaldte F er
ans-dom eller Exekutionsret over Fredløsdømte, hvorved deels Dommen traadte i
Kraft, deels den dømtes Gods, der altsammen var forbrudt, blev taget under
Rettens Varetægt, for siden, naar al derpaa heftende Gjeld var udbetalt, at
anvendes til det Offentliges Nytte2.
Hvorledes Gudsdomme ogsaa anvendtes paa Island, skjønt de ikke omtales
i Loven, have vi ovenfor seet Exempel paa3. Holmgang anvendtes, efter hvad
der ovenfor er viist, ikke længere end til 1010 som Middel til Retstrætters Afgjørelse4.
At disse derhos, i Særdeleshed naar de gjaldt Bod for Drab eller personlige
Fornærmelser, ofte, ja maaskee aller oftest, afgjordes ved Voldgift, og ej sjelden ved den
Forurettedes Selvdom, er i det Foregaaende omtalt og oplyst ved hyppige Exempler.
Foruden de her omtalte regelmæssige Thing (skapning) havde man paa Island
endnu et tredie Slags, de saakaldte Leider eller Leidarthing, der holdtes af Goderne
strax efter deres Hjemkomst fra Althinget, paa samme Steder, som Vaarthingene,
og for de samme Thingalmuer5. Her afgjordes dog ingen Retstrætter, men det
bekjendtgjordes kun, hvilke Lovsforandringer der vare vedtagne paa Althinget,
derfor vistnok en Fejl, naar Arnesen S. 582, og efter ham Petersen S. 376, siger at Dommen afsagdes efter
Stemmefleerhed.
1 Ved den saakaldte Enge-Ret, bestaaende af 6 Dommere, fordredes til Vefang et Parti af 3, altsaa
Halvdelen paa hver Side. Ved Fjerdingsdommen fordredes 6; Graagaas J)skJ). Cap. 33. Efter dette skulde
det altsaa næsten synes, som om Fjerdingsdommen havde bestaaet af 12 Medlemmer, s. o. Aabenbart
synes det at være, at den ej kunde bestaa af 36, thi imod dette Antal var 6 en alt for liden Fraktion.
Snarere kunde man tænke paa 24, efter den i Norge gjeldende Regel, at den Part, som havde 1lt af
Thingmændene paa sin Side, skulde have Ret til at indskyde sin Sag fra Fylkesthing til Lagretten, s. o.
S. 409.
2 Grågås J»sk. p. 42, 48. Arnesens islandske Rettergang. S. 359. 3 Se ovenfor S. 368.
4 Se ovenfor B. III. S. 408.
5 Graagaas, jpingsk. J). Cap. 41, 59, 61, i Arnesens isl. Rettergang S. 370. Njaals Saga Cap. 110.
Ljosvetningasaga Cap. 2. Udførligere Oplysninger om Islands Rettergang findes i de ovenfor anførte
Skrifter af Arnesen, og Maurer, især det sidste, der, som det sees, ogsaa vil komme til at omhandle
Rettergangen i Norge.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
