Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
418
MAGNUS ERLINGSS ØN
og hvorledes Aaret, Festdagene og andre kalendariske Merkedage skulde
beregnes for det kommende Aar. De ældre norske Love omtale ingen saadanne Thing,
derimod paabydes de, skjønt uden at benævnes «Leid», i Landsloven af 12741.
Man maa dog næsten antage, at de ogsaa i ældre Tider have været holdte af
Aar-mændene eller Lendermændene, og at Lovene kun have tiet om dem, ligesom de
tie om saa mange andre vigtige Institutioner, der forudsættes alt for bekjendte
til at behøve udtrykkelig Omtale2.
Om Retsforholdene paa Færøerne og Grønland savne vi nærmere Oplysninger.
Grønlands aarlige Hovedthing var paa Garde, s. o. B. IV. S. 233, og ligesom den
i Landet gjeldende Lov synes at have været den islandske, saaledes gik det vel
ogsaa ved hiint Thing til omtrent som paa Althinget. Vi vide om Færøerne kun, at
de havde deres Lagthing i Thorshavn paa Strømø, hvor der i det mindste i senere
Tider indfandt sig udnævnte Thingmænd fra de forskjellige Øer3, og hvor det
da gik til som paa Thingene i Norge; men tidligere synes Formerne mere at have
lignet de islandske: man havde endog en egen Lovsigemand4. Ligesaa lidet
kjendes om Rettergangsforholdene paa Orknøerne og Hjaltland. Det vides ikke
engang, om begge Øgrupper havde fælles Lagthing, eller hver sit5. Øen Man havde
sit eget Lagthing, der holdtes paa Thingvolden (Tynwald) ved Holm Peel, og
endnu aarligen afholdes, om end blot som en tom Formalitet6.
108. Folkets Vilkaar og Næringsveje.
Det er allerede ovenfor omtalt, at det norske Folk, efter Sagaskrivernes
udtrykkelige Vidnesbyrd, befandt sig i en meget blomstrende Tilstand under de
første Konger af Harald Gilles Æt7, uanseet de Stridigheder, som fandt Sted
mellem Kongerne selv. Denne Blomstringstilstand begyndte rimeligviis allerede
under Sigurd Jorsalafarer, som ellers ikke kunde være bleven saa populær, og
hvis Regjeringsaar ellers ej kunde beskrives som en for Bønderne højst lykkelig
Tid. Om Magnus Barfod heder det vistnok, at hans mange Krige faldt Bønderne
1 Nyere Landslov, I. Cap. 7. Ogsaa i Kjøbstæderne holdtes ifølge den nyere Bylov, I. 8, «Mot» i
samme Øjemed, hvorved dette maatte synes overflødigt i de Byer, der selv havde Lagthing.
2 F. Ex. den særdeles vigtige Bestemmelse, at Lendermænd ej kunde søges for ringere Thing end
Fylkesthing, Konger ej for ringere end Lagthing.
3 Nyere Landslov I. 2.
4 Om Forhandlinger ved Thinget i Thorshavn paa St. Olafs Tid, se ovenfor B. III. S. 300, B. IV. S. 218.
5 Sandsynligviis havde de fælles Thing i Kirkevaag, og Thinget paa Hjaltlands «Thingvold» ved
Scalloway var da følgelig blot at ansee som Fylkesthing. En anden Sag var det derimod senere, da
Hjaltland var blevet skilt fra Orknøerne 1195, se nedenfor.
6 Neal, Ecclesiological notes &c. S. 42; Worsaae: Minder om de Danske og Nordmændene S. 366, 367.
7 Se ovenfor S. 331.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
