Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HANDEL OG SKIBSFART
419
trykkende1, men da han kun regjerede ti Aar, og hans Fader Olaf Kyrres lange
og fredelige Regjering ogsaa nævnes som en gylden Tid for Landets Indbyggere,
hvori disse erhvervede Velstand og Rigdom, maa Krigsaarene under Magnus
snart have være glemte, og man kan med Rette sige, at Folket lige fra 1066
indtil Slutningen af den Periode, vi her have behandlet, har kunnet komme sig og
samle Kræfter efter de langvarige, udmattende Krige under Harald Haardraade
og hans Formand, Magnus den gode, samt de Statsomvæltninger, der gik forud
for dennes Regjeringstiltrædelse. Det er derfor intet Under, at Folket paa Inges
og Magnus Erlingssøns Tid kaldtes rigt og mægtigt.
Næringsvejene vare i det hele taget de samme som de nuværende, kun at det
faldt af sig selv, at Handel og Skibsfart paa hiin Tid ej kunde drives i den store
Udstrækning i Rummet, som nu omstunder, og at man efter Vikingelivets
Ophør mere end forhen var anviist paa Agerbrug, Fædrift og Fiskeri. Imidlertid
var Handelen inden de Grændser, den dreves, desto livligere, især da endnu en
stor Deel yngre Mænd af rige og fornemme Slægter beskjeftigede sig dermed,
mere, som allerede bemerket, for at see sig om i Verden, vinde Erfaring og lære
Folkeskik, end for den egentlige Fortjenestes Skyld. Man betragtede endog nogle
Aars Kjøbmandsferd som en god Forberedelse til Hirdtjenesten, formedelst den
Erfaring og den Menneskekundskab, som man derved erhvervede2. Thi
fremdeles vare Rejser i fremmede Lande uadskillelige fra Kjøbmandsskab; enhver
indkjøbte selv sine Varer og bragte dem hjem. Men man skjelnede ogsaa
mellem Kjøbmanden af det højere eller bedre Slags og Mangeren (Skakreren)3. De
fornemme Kjøbmænd handlede for det meste i det store, og saavel indkjøbte
som solgte Varerne i større Partier4, medens de neppe indlode sig paa det
saakaldte Strædeskjøb, det vil sige Udsalg i Smaat fra Handelsboder i Byerne.
Ligesom de yngre Mænd af bedre Familier rejste paa Kjøbmandskab udenlands, saa-
1 Se ovenfor B. V. S. 502.
1 Foruden af de Exempler herpaa, som ovenfor i Fortællingens Løb forekomme, sees dette i
Særdeleshed af «Kongespejlet»; Sønnen siger her til Faderen: «siden jeg nu er i den raskeste Alder, har jeg
meest Lyst til at drage Lande imellem, thi jeg trøster mig ej til at søge Optagelse i Hirden, førend jeg
har lært andre Folks Skikke at kjende*. Faderen, hvis Ungdomstid af Forfatteren netop maa være
henlagt til Aarene 1160—70, svarer: «skjønt jeg mere har været Kongsmand end Kjøbmand, vil jeg dog
ikke laste denne Syssel for dig, thi dermed beskjeftige sig ofte de bedste Mænd». (Kongespejlet S. 5.)
3 Kongespejlet sammesteds: «Det kommer meget an paa, hvor vidt man følger deres Exempel, der
ere rette Kjøbmænd, eller efterligne dem, der kun give sig Kjøbmands Navn, men kun ere Mangere
eller endog Bedragere». I Kongespejlet opstilles, (S. 6, 7) med Hensyn til Dannelsen, de Fordringer til
den unge Kjøbmand, at han skal erhverve sig Kyndighed om Lovgivningen, lære flere fremmede Sprog,
helst Latin og Fransk, «thi de Tunger gaa videst», og tilegne sig geografiske, naturhistoriske og
astronomiske Kundskaber.
* Dette synes at fremgaa af Faderens Raad til Sønnen, S. 5. 6.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
