Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
AGERBRUG 421
thi, som Ordrik siger (se ovf. S. 141), fra alle Verdens Kanter bragtes Rigdomme
til Landet. Meest besøgte af Fremmede vare, som man maa formode, Tunsberg
og Bergen. Til Tunsberg kom der, som vi have seet, allerede paa Harald
Haarfagres Tid Skibe i mængdeviis fra Danmark og Saxland, og denne Handelsrørelse
synes siden stadigt at have tiltaget. Hen ved 1190, saa kort efter det Tidspunkt,
hvormed det her af os behandlede Afsnit slutter, at Forholdene ikke i nogen
væsentlig Grad have kunnet forandre sig fra hvad de vare omkring 1170, heder det
at Tunsberg i Særdeleshed var folksom i Sommertiden, formedelst den Mængde
Skibe, som fra alle Lande kom did1. Om Bergen heder det ligeledes paa samme
Tid, at den var saare rig og havde Overflod paa mange Varer, især Skrejd i en
utrolig Mængde, og at man der kunde see en Mængde Folk og Skibe allevegne
fra, Islændinger, Grønlændinger, Engelskmænd, Tydskere, Daner, Sviar, Gauter,
og fra endnu flere Lande, som det vilde være for langvarigt at opregne2. Man
erfarer, at Bergen paa hiin Tid foruden Skrejd, der endnu er dens Ho ved vare,
afsatte Smør, fornemmelig til Tydskerne, og at disses Hoved-Indførsels-Artikel
var Viin, medens Englænderne især indførte Hvede, Honning, Vox, Klædesvarer,
Lærred og Kobberkjedler3. Om Nidaros og Oslo veed man mindre Besked: deres
Beliggenhed saa langt inde i Fjordene hindrede vel at de bleve saa meget besøgte
af fremmede Skibe, som Bergen og Tunsberg, men de vare desto vigtigere som
Havnepladse for store og frugtbare Oplande4.
Agerbruget beskjeftigede i ældre Tider, som nu, den største Deel af
Landalmuen, især i de sydligere og frugtbare Egne, men hverken kan det være drevet
med det Udbytte, som nuomstunder, da Redskaberne vare saa langt simplere
og daarligere, eller i den Udstrækning, saasom en stor Deel af den dyrkbare Grund,
der nu er opryddet, i hine Tider maa have været bevoxet med Skov5. Imidlertid
seer man dog, at flere Høvdinger, f. Ex. Sigurd Syr, Svein Asleifssøn o. a. dreve
det med megen Iver. Af de Steder i Sagaerne og Lovene, hvor Agerdyrkning
og Kornavling omtales, erfares det at Dyrkningsmaaden i det Hele taget var
den samme som nu, og ligeledes de Kornsorter som avledes, de samme. Byg var
ogsaa da Hovedarten, og kaldtes derfor ogsaa sædvanligviis simpelt hen «Korn».
Vinterrug omtales som sædvanlig Udsæd allerede i de ældre Love, Havre sjeld-
1 Se den merkelige Beretning om endeel Daners Rejse til det hellige Land, Kirchmanns Udgave
S. 142, og i Langebeks Seriptt. rer. Dan. V. S. 351.
2 Sammesteds, S. 146, Langeb. 353.
3 Dette sees af Kong Sverres Tale til de fremmede Handelsmænd i Bergen, 1185, se Sverres Saga,
Cap. 104.
* Om temmelig betydelig Handel med Udlandet fra Nidaros vidner det oven anførte Sted B. V.
S. 212. Om Oslo s. o. B. V. S. 181. flg.
6 Om Agerdyrkningsredskaberne, se nedenfor.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
