Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
424
MAGNUS ERLINGSS ØN
paa Gaardene, af Geder holdtes neppe mange. Af Lovene sees det, at denne
Bedrift i de ældste Tider skede aldeles paa samme Maade, som i vore Dage. Om
Sommeren benyttedes Setergræsgangene, hvorhen Kvæget blev drevet op, og
hvor enhver Gaard havde sit bestemte Sel (Seterhuus)1. Disse Setergræsgange
vare, som oftere nævnt, for det meste Almenninger, der tilhørte Kongen, men
hvortil Brugsretten stod alle aaben. Faareavlen spillede i Norge neppe saa stor
en Rolle, som Kvægavlen; men af desto større Betydning var den, som den endnu
er, paa Island og Færøerne. Faareracen paa Færøerne var neppe indført fra Norge,
men hidrørte fra de af de første norske Kolonister forefundne Faar, der siden
de irske eller skotske Gejstliges Ophold der havde formeret sig til en utrolig Mængde,
og efter hvilken endog Øerne fik deres Navn2. Af S viin holdtes der vel neppe
saa mange, som i senere Tider3, derimod maa Hesteholdet have været
forholdsviis meget større, deels fordi Hestefoderet var billigere, deels ogsaa fordi man
til Rejser og Befordring trængte til langt flere Heste end nu, eftersom Kjøretøj
sjelden anvendtes, uden om Vintren, og saa godt som al Befordring skede enten
til Hest, eller ved Søkysterne til Skibs. Den almindelige Priis paa en Hest i hine
Tider var, hvis man skal regne efter en i den islandske Lovbog omkring 1200
indført Taxt, i Gjennemsnit den samme, som for en Ko, og denne beregnedes
igjen sædvanligviis til halvtredie Øre Sølv. Lige med en Ko sattes ogsaa 6
fuld-voxne Faar, eller een So med 9 Grise4. Sammenlignes hiin Priis med de nuværende,
med tilbørligt Hensyn til Pengemassens Forøgelse, vil man erkjende, at Kjørne
i hine Tider næsten vare i højere Værd end nu omstunder5.
Jagten (veiöi) maatte i ældre Tider være af større Betydning end nu, da Folket
i det Hele taget var mere vant til at sysle med Vaaben, og de hyppige Krige
vænnede Ungdommen til et mere uroligt og ustadigt Liv. Imidlertid seer man af
de ældste Digte, og af Sagaerne, at Jagt som Fornøjelse, da som nu, dreves af Stor-
1 Om Setre, se Gulathingsloven Cap. 84, 90.
2 Nemlig Fær- (d. e. Faare-Øer, se ovenfor B. II. S. 59, 83.) Kim sjelden bruges ellers i vore
Old-skrifter Benævnelsen «Faar» (får eller efter den norske Udtale fær), hvilket var langt almindeligere i
Danmark og Sverige. Den sædvanlige Benævnelse hos os er «Saud» og «Smale», hvilket dog ofte bruges
i Betydningen «Faarehjord».
3 I Gulathingsloven Cap. 223, hvor der opregnes, hvilke Huusdyr der kunde gives i Betaling som
Penges Værd, nævnes Kjør, Sauder, (som her kaldes «Faar-Sauder», («færsauöir»), men ikke Sviin; Geder
forbydes udtrykkeligt at anvendes.
4 Graagaas Kb. Cap. 85; jvfr. Gulathingsloven Cap. 223, hvor der udtrykkeligt siges at en frisk Ko
af middels Alder skal tages i Betaling for 2% Øre; samt Cap. 218, hvor en Baug af 10 Merker (Guld)
siges at være 32 Kjør. I Dipl. Norv. II. 99, fra Aaret 1309 værdsættes derimod en Hest = 3 Kjør; siden,
i 1337 (ssteds No. 225) sættes endog 6 Kjør for en Hest.
5 Regnes nemlig Sølvet at være ti Gange ringere af Værdi, faar man 2 y2 Øre=mere end 25
Sølv-speciedalere, en overvættes høj Priis for en Ko. Men man gjorde sig da vel ogsaa Kjørne nyttigere end
nuomstunder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
