Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BYGNINGSVÆSEN. MYNTVÆSEN
431
mede Benævnelse «Busse», hvilken Form synes at have været meget yndet. Blandt
Kjøbmandsskibene omtales de saakaldte «Kugger», der ogsaa hyppigt nævnes
hos udenlandske Forfattere, meget ofte ved Siden af de nationale «Knerrer». Men
en national Skik i Norden, der endnu længe vedligeholdt sig i Norge, medens den
andensteds synes at have været opgiven eller ukjendt var at sætte alle, endog de
største Langskibe, paa Land, naar man i længere Tid ej skulde bruge dem. De
bevaredes da i særegne Skuur, de velbekjendte saakaldte «Naust».
I Bygningskunsten maatte de Forandringer i Husenes Indretning, som paa
Olaf kyrres Tid indførtes efter Udlandets Mønster, ogsaa for en stor Deel gjøre
Forandring i den gamle Bygningsstiil, endog i private Huse. Kirkerne, der fra
Christendommens Indførelse af indtil Tidsrummets Ophør eller Aarhundredets
Slutning opførtes, bleve alle, for saa vidt de vare af Steen, byggede i Tidsalderens
Stiil, den saakaldte romaneske eller Rundbuestilen, nærmest efter Anglernes
Mønster. Men ogsaa paa de af Træ opførte Kirker søgte man °t tillempe denne Stiil,
og disse ere de bekjendte, for Norge særegne Stave- ell r Rejsverlcs-Kirker, af
hvilke nogle faa endnu ere tilbage, og samtlige vidne om deres Bygmesteres
Hensigt, at anvende den romaneske Stiil ogsaa ved Træbygningerne. Men det
nationale Element gjorde sig derhos gjeldende ej alene i Materialet, men
fornemmelig i det prægtige Skulptur-Arbejde, hvormed Portalerne og de fremspringende
Bjelker prydedes. Hvor almindelig denne Bygningsmaade maa have været i
Norge, sees deraf, at en Prædiken fra det 12te Aarhundrede, som endnu i flere
Afskrifter er os bevaret, opregner hver enkelt architektonisk Deel af en saadan
Kirke, og tillægger enhver af dem en symbolisk Betydning; dette kunde ej have
fundet Sted, hvis det Slags Kirkebygninger, Forfatteren har for Øje, ikke vare
sædvanlige og kjendte af de fleste1.
Norges Myntvæsen stod endnu paa en daarlig Fod. Man kan ikke med
Bestemthed paavise nogen Mynt, slagen i Norge fra Harald Haardraades Tid og til
det 12te Aarhundredes Udgang, uden endeel Brakteater eller Huulmynter, hvoraf
dog de fleste tilhøre det 12te Aarhundredes sidste Tider, og nogle yderst faa
dobbelt prægede Mynter, sandsynligviis fra Magnussønnernes eller Harald Gilles
Sønners Tid, men alle med daarligt og om liden Kunstfærdighed vidnende Præg2.
1 Denne Prædiken er endnu uudgiven. En engelsk Oversættelse findes i «The Ecclesiologist» for 1848,
No. 54. S. 216.
2 Se Holmboe: de priseå re monetariå Norvegiae, S. 9. 10, 27. Brakteaterne (maaskee de senere
saakaldte Flossepenge) have sædvanligviis kun et eneste Bogstav, der da rimeligviis er
Begyndelsesbogstavet til Kongens Navn; M antyder vel saaledes Navnet «Magnus», og da rimeligviis Magnus
Erlings-søn. En Brakteat, man har antaget at hidrøre fra Olaf Magnussøn († 1115) indeholder kun Omskriften
OLAV . . . .; paa en anden Mynt, tillagt en af Sigurderne, sees kun et . . . RD; paa en anden synes man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
