Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
432
MAGNUS ERLINGSS ØN
Om Myntgehaltets Aftagen, indtil Peningen ved Aarhundredets Slutning kun
gjaldt det halve af hvad den tidligere var værd, er ovenfor handlet1. Man brugte
derfor hyppigt udenlandske, helst engelske Penge, hvilke derfor ogsaa særdeles
ofte omtales, saavel i Sagaer, som i Diplomer, og hvoraf vistnok en større Masse,
end af de indenlandske, var forhaanden i Landet. Man skulde for øvrigt have
ventet, at den Kunstfærdighed og Formsands, der viste sig i vore Forfædres
Snit-verk, ogsaa havde gjort sig gjeldende ved deres Myntfabrikation, men man
benyttede nok meest udenlandske Myntarbejdere, der anvendte de sædvanlige
Typer, og over hele Europa stod Mynt-Technikken i den Tid paa en
daarlig Fod.
Kunsten at støbe Metaller, der allerede i Bronce-Tiden var bekjendt og
hyppigt udøvet i det mindste i Danmark og Sydsverige, sees og af flere
Oldtidslevninger at have været vel bekjendt i Norge, da alle de Bronce-Prydelser fra
Jernalderen, som findes her i Landet, vistnok for det meste ere støbte i Landet selv.
Endog store Kirkeklokker forstod man at støbe; enkelte, fra det 12te Aarhundrede,
ere endnu til2, og der er ingen Grund til at antage at den Klokke, Kong Harald
Haardraade forærede til Thingvoldskirken paa Island3, ej skulde være støbt i
Norge.
Med Christendommen og den romersk-katholske Gejstlighed fulgte ogsaa
Malerkunstens større Udbredelse i Norden. Den kjendtes og anvendtes vel
allerede under Hedendommen, saaledes omtales f. Ex. Skjolde, hvori Dyr e. a. d.
vare afbildede4, men egentlig Udbredelse fik den dog meest ved de Forsiringer,
der paa hine Tider saa godt som nødvendigviis hørte til Haandskrifter, hvor især
Begyndelsesbogstaverne udsmykkedes med prægtige Randtegninger og Arabesker,
og ofte ledsagedes med hele Miniaturmalerier, hvis Gjenstande vare tagne fra
den Materie, der nedenfor i Texten behandledes. Haandskrifter, som de med Guld-
at finde Bogstaverne SI. E, hvilket man har antaget at betegne Sigurd og Eystein (uvist hvilke) skjønt
det vel er yderst tvivlsomt, om to Samkonger ogsaa satte sine Navn i Fællesskab paa Mynterne.
1 Se ovenfor S. 339.
* F. Ex. Kirkeklokkerne i Gjerpen Kirke, med latinske Indskrifter, deels i Rimer deels i Majuskler,
øjensynligt fra det 12te Aarhundrede, den ene er nu ødelagt, men den existerede dog lige til vore Tider.
Se Krafts Norges Beskr. ældste Udg. III. 207.
3 Se ovenfor B. V. S. 199.
4 F. Ex. Helges og Skarphedins Skjolde, (Njaals Saga Cap. 113), da Thraain blev dræbt, 991, se
ovenfor B. III. S. 385. I Helges Skjold var der malet (dregit) en Hjort, i Kaares en Løve. Allerede i
næste Generation efter Landnamstiden eller omkring 960, fortælles der, hvorledes en vis Tjørve der havde
bejlet til en Pige, som hendes Broder nødte til at egte en anden, maiede sin Elskedes og hendes
Mands Billede paa en Væg, for hver Aften at kysse hendes, men spytte paa Mandens Billede; da
Tjørves Morbroder Hroar Tungegode, lod Billederne afskave, udskar Tjørve dem paa sit Knivskaft;
Landnåma IV. 1.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
