Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MUSIK
433
bogstaver beskrevne Bøger, Sigurd Jorsalafarer bragte med sig fra Constantinopel,
og som uden al Tvivl ogsaa vare herligt udsmykkede med Malerier, undlode
vist ikke at tjene hjemmeværende Skrivere og Malere til Mønster1. Denne i sin
Oprindelse kirkelige, Malerkunst anvendtes ogsaa til større Billeder,
fremstillede Legender og hellige Historier2.
Af andre saakaldte skjønne Kunster har vel ogsaa Musikken faaet et
betydeligt Fremstød ved den katholske Gejstligheds Psalmesang og Kirkemusik. Dog
var Sang og Instrumentalmusik, hvorvel maaskee ufuldkommen, ingenlunde
sjelden eller udyrket blandt vore Forfædre endog langt op i Tiden. Hvorledes
Harpespil (Harpeslaatt) allerede nævnes som almindeligt i de ældste Sagn, er
ovenfor berørt3, og det anvendtes, som man maa formode, til at ledsage
Skaldekvad, naar disse højtideligt fremsagdes. Orknø jarlen Ragnvald Kale omtaler
Harpeslaatt som en af de ni Kunster, hvori han fortrinligt udmerkede sig4. Af
andre Strenge-Instrumenter nævnes ogsaa Bue-Instrumenterne Fedler (fiölur)
og Giger (gi’gjur)5. Af Blæseinstrumenter nævnes som vi vide, meget hyppigt
Ludren og Hornet, men de anvendtes rigtignok ikke sædvanligviis til Musik i
egentlig Forstand, men alene til Signaler i Krig og ved Sammenkaldelse af Møder6.
Piber (pi’pur) eller Blæseinstrumenter af spædere Tone, maa, efter Oldskrifterne
at dømme, have været vel bekjendte og brugte, men allerede Navnet antyder
en fremmed Oprindelse7. Af Larm-Instrumenter nævnes et Slags Tromme eller
Tamburin, kaldet bumba. Man erfarer at Kongerne oftere lode Instrumental-
1 Se ovenfor S. 30, 122, 132, 192. Vi besidde vel ikke nu noget Haandskrift med Randmalerier,
der kan paa vises at være skrevet og malt i Norge i det 12 te Aarh tindrede; dog findes der et med ret gode
Tegninger, sandsynligviis fra den Tid, nu opbevaret i den Arnamagn. Saml. No. 673 a. qv.
2 Et med norsk Omskrift forsynet, og derfor ogsaa sandsynligviis i Norge tilblevet Maleri,
forestillende Scener af Legendefortællingen om Kampen mellem Kejser Heraklius og Kosru, hang indtil de
senere Tider i Stryns Hovedkirke og opbevares nu i Bergens Museum, se Urda, I. S. 105 flgg. Det synes at
hidrøre fra det 13de Aarhundrede, men lignende Arbejder kunde vel allerede have været forsøgte i det 12te.
3 Se ovenfor B. I. S. 178; jvfr. om Aslaug og Heime, og om Gunnar Gjukessøns Død.
4 Orknøyinga Saga S. 150.
6 De nævnes allerede i Snorres Ynglingasaga Cap. 25, men Snorre kunde rigtignok her have
overført til den fjerne Oldtid, hvad der paa hans Tid var brugeligt. Men i det 12te Aarhundrede er der
neppe nogen Tvivl om at Instrumenterne anvendtes, hvilket ogsaa erfares af den strax nedenfor
anførte vestgøtiske Lékara Ret, der i denne Skikkelse neppe er yngre, men snarere ældre end 12te
Aarhundrede. Se herom, som overh. om denne Materie, R. Keyser om Nordmændenes Forlystelser i
Oldtiden, norsk Tidsskrift II. S. 248 flgg.
• At den simple Ludr af Bark i Oldtiden brugtes af Kvæghyrderne paa samme Maade som nu,
maa dog ansees vist.
7 Begyndelses Bogstavet p viser allerede noksom Ordets fremmede Rod, og i Middelalderens Latin
forekommer pipa temmelig ofte, især om Rør i Almindelighed. For øvrigt er i det mindste ogsaa fiöla
af fremmed Herkomst, nemlig middel-latinsk vitula, hvoraf igjen det italienske viola. Ligeledes finder man
middel-latinsk giga, men der er dog et Spørgsmaal, om ikke dette Ord oprindelig tilhører det germaniske.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
