Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SKALDE. SAGAER
437
Blandt de Skalde i det 12te Aarhundrede, hvis Digte endnu kunne siges at have
selvstændig historisk Interesse, maa man fornemmelig nævne Halldor Skvaldre,
hvis Digt om Sigurd Jorsalafarers Korstog allerede er omtalt, og Presten Einar
Skulessøn, der foruden Legendedigtet Geisle (s. o. S. 281) hans fornemste Arbejde,
ogsaa digtede Kvad om Sigurd Jorsalafarer og flere af hans Efterfølgere, saa
vel som Gregorius Dagssøn1. Fremdeles fortjener den ovenfor (S. 97) omtalte
Islænding Ivar Ingemundssøn at nævnes, som Forfatter af Kvadet
«Sigurdar-bolk», om Sigurd Slembedjakn, af hvilket en heel Deel Vers ere opbevarede2.
Kong Inges Bedrifter bleve forherligede af Skalden Kolle den prude, af hvis Kvad
vel kun faa Brudstykker, men disse af temmelig Vigtighed, ere tilbage3. Blandt
de første norske Sagaer, som optegnedes enten af Nordmænd eller Islændinger,
var uden Tvivl Nationalhelgenen St. Olafs, om hvilken Legender allerede foredroges
i Kirken, og hvis Historie man især maatte ønske opbevaret. Dog opskreves
den, som man maa antage, endnu kun i en højst ukritisk Bearbejdelse, der for
en stor Deel optog Legenderne uforandrede4. Usandsynligt er det ej5, at der ved
1 Inge Haraldssøns Saga Cap. 226. Om Halldor og Einar se ovenfor S. 139. At Einar ogsaa digtede
om Harald Gille, nemlig en saakaldet Haraldsdraape, i Fornyrdalag, sees af Harald Gilles Saga Cap. 8,
Snorre Cap. 7; af et andet Kvad, om Haralds Sønner, i Drottkvæde, citeres et Vers i Inge Haraldssøns
Saga Cap. 14, Snorre Cap. 13, samt maaskee i Cap. 20, 21 (Snorre Cap. 22), 29 (Snorre 32), o.fl.; en
anden Draape maa han og have digtet om Kong Eystein da de ikke faa Vers som citeres, ere i Runhenda,
Inges Saga Cap. 19, 20. At han digtede en Flokk, kaldet Elveviserne, om Gregor, siges udtrykkeligt i
Haakon herdebreds Saga Cap. 11, hvor to Vers, om Slaget ved Kongehelle 1159, anføres. Ogsaa Haldor
skvaldre digtede, som man seer, et Kvad, enten om Magnus blinde eller Harald Gille, se dennes Saga
Cap. 4, Snorre Cap. 5.
2 Se ovenfor S. 99, jvfr. Harald Gilles Saga Cap. 17, Snorre Cap. 13, og især Morkinskinna, i Fornm.
sögur VII. S. 327, 328, 329, 339—341, 343—345, 348, 349, 351—353.
3 Kolle nævnes, og Vers af ham citeres i Inges Saga Cap. 2, Snorre Cap. 2, samt i Morkinskinna, 1. c.
S. 336, ligesom og de i Morkinskinna S. 349 af den saakaldte Kong Inges Draapa anførte Vers
rimeligviis ere af Kolle der i Skaldefortegnelsen netop nævnes som Kong Inges Skald.
4 Det er nemlig aabenbart en saadan ældre Bearbejdelse, der danner Grundlaget for den oven
citerede «legendariske» St. Olafs Saga, udg. af Keyser og Unger, jvfr. Fortalen til nærv. Verk B. III. S. IX.
Men man har Brudstykker af en endnu ældre og mere kortfattet Afskrift, hvis Sted næsten synes at
vidne om Midten af 12te Aarhundrede.
5 St. Olafs Saga indeholder, som det i Fortalen til den historiske Olafs helga Saga, Christiania 1853,
S. V., er viist, flere Sagnstumper, af hvilke i det mindste een er udeladt i den endnu ældre Bearbejdelse,
hvoraf der nu findes Fragmenter, og denne er i hiin endog indsat paa et urigtigt Sted. Man kan heraf
vistnok slutte, at den legendariske Olafssaga i sin første Form har været temmelig kortfattet, og udeladt
meget af, hvad der forefindes i den fuldstændige Afskrift, efter hvilken Udgaven af 1849 er besørget.
Dette Haandskrift kan, som det i Fortalen til Udgaven S. VII, VIII er viist, ikke være ældre end 1152,
da det omtaler et i dette Aar foregaaet Jertegn, medens Skrift og Sprog tillige viser at det ej kan være
yngre end det 13de Aarhundredes tidligere Halvdeel. Men da det nu, som nys anført, indeholder
Tilsætninger, der ej fandtes i ældre Haandskrifter, og en af disse Tilsætninger netop kan være Fortællingen
om hiint Jærtegn af 1152, er der intet, som hindrer os i at antage den første Optegnelse, maaskee
endog de nys omtalte Brudstykker, ældre end 1152. Man fejler derfor neppe ved at antage denne
legendariske Saga aller først nedskreven omkring 1150, medens dog maaskee de egentlige Legender,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
