Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
438
MAGNUS ERLINGSS ØN
Siden af denne Saga ogsaa kan være optegnet enkelte historiske Beretninger om
St. Olaf og de ældre Konger, fornemmelig efter Odd Kolssøns, eller egentlig
Thor-geir Afraadskolls, og Hall Thorarinssøns Fortællinger, og at disse Optegnelser
kunne have været foretagne ved Halls Fostersøn, Are frode, der efter Snorre
Sturlassøns Vidnesbyrd fornemmelig, af Odd, Hall og Thurid Snorredatter
erholdt Materialierne til sine historiske Arbejder1. Men vist synes det alligevel
efter hvad der tidligere er anført, at hine Optegnelser, de være nu gjorte ved Are
eller ej, i alle Fald blot kunne have været fragmentariske, at den egentlige
Redaktion og historiske Bearbejdelse af de ældre Kongesagaer først skyldes Snorre
Sturlassøn, hvorom i det følgende, og at Ares væsenligste Skribentvirksomhed
ved Siden af Landnamsbogens Affattelse har indskrænket sig til hans
Islendinga-bok, hvori han fornemmelig synes at have haft Chronologiens Fastsættelse for
Øje, idet han tillige gav en kort Oversigt over de vigtigste Begivenheder paa
Island indtil hans Tid2. Den af de øvrige Kongesagaer, der næst efter
Nationalhelgenens Saga optegnedes, er rimeligviis hans Forgænger i Christendommens
Forkyndelse, Olaf Trygvessøns. Det er bekjendt, at den omkring 1180
bearbejdedes af to Munke i Thingøres Kloster, Odd Snorressøn og Gunnlaug Leifssøn,
der dog begge skreve paa Latin, og, som man af flere Omstændigheder kan slutte,
med Forkjærlighed, især Odd, dvælede ved det overnaturlige og legendariske3.
Odds Skrift blev imidlertid oversat eller rettere omarbejdet paa norsk, og saa
tidligt, at Omarbejdelsen allerede før Aarhundredets Udgang, og
sandsynligviis endnu i Odds levende Live, kunde lægges til Grund for de første Forsøg, der
gjordes til Udarbejdelsen af en fuldstændig norsk Kongehistorie, ved at
sammenknytte og bearbejde de enkelte Kongesagaer til et samlet heelt4. Ogsaa de Sagaer,
der bære Præget af at være oversatte fra Latin — man har dem i det mindste endnu i Breviarium
Nidrosiense og andensteds ordlydende fortalte paa Latin — tidligere kunne have været optegnede i
norsk Oversættelse ved Gejstlighedens Foranstaltning for at oplæses ved kirkelige Højtideligheder,
eller for at tjene Tilhørerne til Vejledning, naar den latinske Text foredroges fra Alteret (se
Langebeks Scriptt. II. S. 529 flg.).
1 Se ovenfor S. 65. 2 Se ovenfor S. 66.
8 Se Fortalen til Udgaven af Odds Verk, Christiania 1853, ligeledes Fortalen til nærv. Skrift B. III. S. X.
4 Man finder nemlig, som det i den nys nævnte Fortale er viist, allerede i Ägrip, den første
Udtogs-samling af norske Kongesagaer, der neppe er yngre end 1200, Stykker, uforandret optagne fra den norske
Oversættelse af Odds Verk, ligesom Thjodrek Munk, der skrev paa Latin lidt tidligere, ogsaa har benyttet
Odd, skjønt han muligtviis kan have haft den latinske Original. I hvilket Forhold Gunnlaugs Verk har
staaet til Odds, er nu vanskeligt at afgjøre; skjønt de begge aabenbart fornemmelig vare legendariske,
lader det dog til at Gunnlaugs har indeholdt mere reenhistorisk Stof, deels fordi det udtrykkeligt siges
om Gunnlaug, at han benyttede Are frodes Bøger (de af Are forfattede Skrifter eller hans efterladte
Bogsamling?), deels fordi hans Verk ved Siden af Snorres Bearbejdelse nærmest synes at have været lagt
til Grund for den vidtløftige Redaktion af Olaf Tryggvessøns Saga, som omkring 1330 besørgedes af
Abbed Berg i Tveraa, og hvoraf flere Afskrifter ere opbevarede.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
