Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SAGA-OPTEGNELSER
439
vi have om Magnus den gode, Harald Haardraade, Olaf kyrre, Magnus Barfod
og dennes Sønner, bære Præget af at være Bearbejdelser af løse, indbyrdes
usammenhængende Stumper (J>ættir), ved hvis Sammenkjedning man har søgt, saa
meget som muligt, at bøde paa den iøjnefaldende Mangel af virkelig historiskt
Stof. Det er saaledes forholdsviis saare lidet, hvad der fortælles om Magnus den
godes og Harald Haardraades egentlige Levnet og Regjeringshandlinger. Hvad
man især der dvæler ved, er Krigene i Danmark og England, hvorom der var flere
ypperlige Kvad, der kunde støtte Traditionen, ligeledes ved Harald Haardraades
Bedrifter i Constantinopel, hvorom der allerede tildeels ved Halldor Snorressøns
Fortællinger, var formet en bestemt Saga, der dog, som vi have seet, tidligt maa
være bleven meget forvansket og udsmykket1; for øvrigt er Harald Haardraades
Saga i den vidtløftigste Bearbejdelse opfyldt af en Mængde Smaafortællinger
om Islændinger, der opholdt sig hos ham, medens derimod hele Aar af hans
Regjeringstid forbigaaes, som om intet af Vigtighed i dem havde fundet Sted2. Man
seer ogsaa af de betydelige Afvigelser, der med Hensyn saavel til den Orden hvori,
som Maaden hvorpaa Begivenhederne fortælles, i de forskjellige Bearbejdelser
af disse Sager, der have vedligeholdt sig til vor Tid, at det forhaandenværende
Stof maa have været højst usikkert og svævende. Da etsteds en Thorgils
Snor-ressøn anføres som Kilde, der med Tillæg at han havde talt med en Datter af
Steigar-Thores Søn Guthorm, fremgaar heraf, at den første Bearbejdelse maa
have fundet Sted i det mindste to, om ikke tre Generationer efter de
Begivenheder, der optegnedes, thi Guthorm var en Svigerfader af Kong Eystein, og
Thorgils maa saaledes have levet paa og rimeligviis efter Sigurd Jorsalafarers
Tid3. Hvor vidt Are frode har efterladt sig Optegnelser om Magnus og Harald,
er uvist; for Tidens Skyld er det ej umuligt, da han først døde 1148; imidlertid
skulde man dog neppe formode det, da man nu i saa Fald vilde have haft noget
1 Se herom ovenfor, B. V. S. 202. Denne Islænding, der vidste at fortælle saa mange Sagaer, hed ifølge
Morkinskinna Thorstein frode. Han paaberaabes som Autoritet ved Beretningen om St. Olafs og Kong
Olaf svenskes Sammenkomst i Olaf den helliges Saga Cap. 89, Snorre Cap. 97, jvfr. ovenfor B. IV. S. 108,
og sandsynligviis har han da blandt sine mange Sagaer især kunnet fortælle flere Stumper om Olaf den
hellige, navnlig de ypperlige Beretninger om Forhandlingerne med Sverige, som Snorre fuldstændigt har
opbevaret. For øvrigt har vel hans Forraad især bestaaet af islandske Slægtsagaer og Æventyr.
2 Hos Snorre, der udelader alle disse Stumper, svinder derfor Haralds Saga betydeligt ind. En Deel
af hans Saga synes at være formet af en egen Saga om Haakon Jarls Æt, fornemmelig Einar
Thambar-skelve og Haakon Ivarssøn.
8 Om Thorgils se ovenfor B. V. S. 118. Den Thorgils Snorressøn, der omtales i Sturlungasaga ved 1160—70,
hvor der handles om Stridighederne mellem Hvamm-Sturla og Einar Thorgilssøn, se ovenfor S. 368,
kunde vel til Nød for Tidens Skyld være den samme som hiin, men da han omtales som en yngre Mand,
og temmelig ubekjendt, medens derimod hiin Thorgils’s egentlige Manddomstid synes at falde ved 1130,
og selve Navnet er heel almindeligt, maa man dog vel heller antage ham for en anden Person.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
