Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
440
MAGNUS ERLINGSS ØN
mere end kun et Par Blade om Olaf Kyrres 26aarige, for Norges indre Udvikling
saa vigtige Regjeringstid. Det er tydeligt nok, at der om denne Konge ej har
existeret en eneste Saga, og at de senere Bearbejdere blot have holdt sig til, hvad
de tildeels endnu kunde see for sine Øjne, nemlig hans Bygningsarbejder, og de
paa hans Tid indførte nye Skikke i Husenes Indretning saavel som
Hofholdningen, hvortil et Par ubetydelige Sagn føjedes. Heller ikke om Magnus Barfod
kan der have været nogen samtidig, fuldstændig Saga, men alene, som
sædvanligt, løse Smaastumper, siden det var den, der senere hen aller først
sammenknyttede disse, muligt, aldeles at sammenblande Kongens første Vesterhavstog 1093—
94 med det andet, og gjøre eet af dem begge, saaledes som det ovenfor er viist1.
Sigurd Jorsalafarers saakaldte Saga bestaar aabenbart af to eller tre senere
sammenføjede, oprindelig indbyrdes uafhængige Fortællinger, nemlig om hans
Korstog, om Søgsmaalet mod Sigurd Ranessøn, og om Sigurds Sindssygdom i hans
sidste Dage; hertil er føjet nogle sparsomme Efterretninger, som endnu i Midten
af Aarhundredet maatte være i Mands Minde, f. Ex. om Magnus blindes Fødsel,
om Kongehelles Forskjønnelse, Togt til Smaaland, Anekdoter om Harald Gille,
m. m.2. Men om alle de vigtige Begivenheder, der for øvrigt foregik under Sigurds
og hans Brødres Regjering, som Tiendens Indførelse og Biskopstolenes
Oprettelse, saavel som de vistnok temmelig hyppige Fejder mellem Lendermændene,
paa hvilken en anden Saga (Orkn. Saga) kun giver os en enkelt Prøve i
Fortællingen om Kale Kolssøn og Jon Peterssøn3 — om alt dette, der kunde have givet
Stof til en vidløftig og underholdende Saga, nævner den saakaldte Sigurds Saga
ikke et Ord. Først fra Magnus blindes og Haralds Tronbestigelse af merker man,
at det opbevarede Sagastof grunder sig paa samtidige, omstændeligere
Optegnelser, der søge at følge og gjengi ve Begivenhederne Aar for Aar, og Materialet
for Historieskriveren bliver strax righoldigere, ligesom Fortællingen selv mere
underholdende. De senere Sagabearbejdere have opbevaret os Navnet paa den
Mand, der har den Fortjeneste at have gjort Begyndelsen med den samtidige
Optegnelse af Begivenhederne i Norge. Det var Erik Oddssøn, om hvem det
heder: Erik skrev den Bog, der er kaldet «Hryggjarstykke»4. I denne Bog for-
1 Se ovenfor B. V. S. 426, 427, 429, 430.
2 Af disse Anekdoter fremgaar det især, at Optegnelsen er skeet forholdsviis sildigt, da der allerede
om en og samme Begivenhed havde dannet sig forskjellige Relationer, thi det er ovenfor viist, hvorledes
Historierne om Magnus blindes og Harald Gilles Veddeløb, saa vel som om Kong Sigurds Kapsvømning
fortælles, især den sidste, langt anderledes af Snorre end i de øvrige Kongesagaer. Se ovenfor S. 135—137.
3 Se ovenfor S. 116—120.
4 Saaledes kaldtes et Slags Fugl; se den arnamagn. Udg. af Snorre, Edda og Skaalda II. 488, man gav
oftere Bøger Navne efter Fugle, nemlig med Hensyn til Pennen, hvormed de vare skrevne, saaledes:
«Graagaas», «Graafugl».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
