Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SAMTIDIGE SAGA-FORFATTELSER. ERIK ODDSSØN
441
tælles der om Harald Gille og hans Sønner, og om Sigurd Slembedjakn, og alt
om deres Død1. Erik var en forstandig Mand, og opholdt sig paa den Tid lange
Stunder i Norge. Nogle Beretninger optegnede han efter hvad Haakon Mage,
Lendermand hos Haraldssønnerne, fortalte ham; Haakon og hans Sønner
deel-toge nemlig i alle disse Tvistigheder og Raadslagninger; — end nævner han ogsaa
flere forstandige Mænd, og saadanne, der skaffede ham Oplysninger; en Deel
skrev han ogsaa efter hvad han selv hørte og saa2. Man synes heraf at maatte
slutte, at Erik Oddssøn var en Islænding3. Hans Verk gik neppe længere end
til Sigurd Slembedjakns Død, thi der bemerker man tydeligt en Stands og et
Spring i Fortællingen4. Verket selv er nu ikke længer forhaanden i Original, men
det er al Grund til at antage, at det saa godt som uforandret er optaget i en af
de ældste Samlinger af Kongesagaer, vi besidde5. Det Tidsrum, Erik Oddssøn
behandlede, er saaledes vistnok ikke langt, men Isen var dog nu engang brudt,
og det af ham heldigt begyndte Arbejde maatte indbyde til Fortsættelse. Det
1 Dette om deres Død kunde gaa paa Haraldssønnerne selv, men efter hvad der nedenfor anføres bliver
det dog vist, at her kun Sigurd Slembedjakns og Magnus blindes Død er meent.
1 Inge Haraldssøns Saga Cap. 12, Snorre Cap. 11.
* Hertil kan alene Udtrykket «han opholdt sig lange Stunder i Norge» sigte. Merkes maa det
imidlertid, at Morkinskinna, den ældste Samling, ikke har dette Tillæg, og at i alle Fald enten han selv ved sit
lange Ophold i Norge maa have tilegnet sig den norske Udtryksmaade, eller og Nedskriveren af den Text,
Morkinskinnas aabenbart islandske Skriver fulgte, maa have været norsk, da blandt andet Ugedagenes
Benævnelse paa den norske (d. e. gamle), ej som hos Snorre og i de større Sagasamlinger, paa den
islandske, af Biskop Jon indførte Maade (se ovenfor Side 69) øjensynligt røber norsk Opfindelse. Noget
tidligere end oven anførte Sted (Cap. 8, Snorre Cap. 7) staar der, at Erik aller først optegnede
Beretningen om Sigurd Slembedjakns Begravelse, Inge Haraldssøns Saga Cap. 13, Snorre Cap. 12.
4 Strax efter det nysnævnte Sted begynder nemlig det følgende Cap. med Sigurd og Inge, havde
raadet for Norge 6 Aar, o. s. v., hvorefter der følger en Beskrivelse over Kongernes Udseende, endeel
Beretninger om deres og Erling Skakkes Familieforhold, uden bestemte Tidsangivelser, et Uddrag af
Orkneyingasagas Fortælling om Ragnvalds og Erlings Korstog (Cap. 14—18, Snorre Cap. 13—18), en
Episode om Eysteins Krigstog (Cap. 19—20), en ny Skildring af Kongerne og deres Forhold, Cap. 21—23,
se nedenfor 21—23, og endelig en kort Beretning om Kardinal Nikolas (Cap. 22, Snorre 23). Da først
begynder en fuldstændig Fremstilling af Begivenhederne ved Kong Sigurds Død, hvilken Fremstilling
fortsættes i stadig Fremskriden indtil langt ind i Magnus Erlingssøns Historie.
8 Denne Samling er den saakaldte Morkinskinna, No. 1009 fol. i det kjøbenhavnske store kongelige
Bibliotheks ældre Haandskriftsamling, skreven, som det lader, omkring 1130, og indeholdende Sagaerne
fra Magnus den gode indtil Sigurd Munds Død, hvor den er defekt: rimeligviis har den naaet til 1177.
At Erik Oddssøns Arbejde her in extenso er optaget, synes at fremgaa deels deraf, at hvor Snorre og de
yngre Sagasamlinger nævne Erik Oddssøn, som den, hvem hiin eller denne Mand fortalte en eller anden
Begivenhed, har Morkinskinna kun: «saa sagde N. N.». Ja den taler endog (Fornm. Sögur VII. 353)
stundom i første Person, ligesom der og foran det hele, fra Erik Oddssøn hentede Materiale, sættes
følgende Forord: «Nu er at berette om Kong Haralds Sønner, Inge og Sigurd, saaledes som det er fortalt
af en forstandig og skjønsom Mand, Erik Oddssøn; og er dette Frasagn meest efter Lendermanden Haakon
Mages Fortælling; han sad ved og fortalte om disse Tidender, da de aller først optegnedes; han selv og
hans Sønner vare i disse Ferder og i de fleste Træfninger, han kjendte og de Mænd, som her nævnes: den
som skrev Sagaen har og nævnt flere sandfærdige Folk som sine Hjemmelsmænd».
29 — Munch: Det norske Folks Historie. VI.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
