Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
442
MAGNUS ERLINGSS ØN
er og, som man seer, blevet fortsat, eller rettere, fra Aaret 1155 begynder en ny
Saga om Inge Haraldsson og hans Brødre, hvis Forfatter man vel ikke kjender,
men som dog bærer Præget af at være nedskreven efter Øjevidners Beretning,
om just ikke egentlig samtidigt — Optegnelsen synes nemlig at være skeet paa
Magnus Erlingssøns eller Kong Sverres Tid, maaskee endnu efter dennes egen
Foranstaltning — medens den paa den anden Side heller ikke kan være stort
yngre, da man allerede fra det følgende Aarhundredes første Decennier har
Haandskrifter, hvori disse Kongesagaer ere optagne. Da man nu havde faaet
enkelte Kongesagaer fuldstændigt optegnede, maatte den Tanke ligge nær, at
foranstalte Samlinger, der omfattede større Dele af den norske Kongehistorie. Hvor
tidligt disse Samlinger indrettedes, lader sig nu vanskeligt afgjøre: endnu henved
1180 synes man ej at have haft dem1, medens man dog uden al Tvivl havde dem
i Begyndelsen af det 13de Aarhundrede2; imidlertid var det vistnok først Snorre
Sturlassøn, der omkring 1230 bragte en ordentlig, kritisk og dog forholdsviis
fuldstændig Sagabearbejdelse istand. Det lader og til, at man aller først
indskrænkede sig til at gjøre kortere Udtog3, hvorved man vandt den Fordeel, at
kunne lade Fortællingen skride jevnere frem. Saadanne Bearbejdelser synes,
ogsaa før Snorre Sturlassøns Tid, næsten udelukkende at have været foretagne
paa Island eller i det mindste af Islændinger, enten i Norge eller hjemme paa deres
Fædreneø, og den Fortjeneste tilkommer saaledes aabenbart Islændingerne, at
have samlet, ordnet og fuldstændiggjort de i Norge enten mundtligt eller
skriftligt opbevarede Sagn-Overlevereiser om Kongerne og deres Bedrifter. Men
utvivlsomt er det paa den anden Side, at disse Bearbejdelser og Samlinger
fornemmelig kom istand for norske Læseres Skyld og efter norske Høvdingers
Tilskyndelse, ligesom det heller ikke er let at sige, hvor vidt Saga-Bearbejderne selv
forfattede Beretningerne om ældre Begivenheder, eller optoge de allerede færdige
og i Omløb værende Sagastumper, saaledes som de forefandt dem: det sidste
er dog det rimeligste. Ligesom i Norge, saaledes dannede der sig ogsaa paa
Færøerne og Orknøerne, som det lader, temmelig tidligt staaende Sagn om Høvdin-
1 Nemlig da Thjodrek Munk, der skrev omkring 1180, endnu klager over Mangel paa Sagaer.
2 Nemlig den Samling, Morkinskinnas Afskriver benyttede.
3 For Ex. det oven nævnte Ågrip, Fornm. Sögur X. B. der sandsynligviis er noget ældre end 1200,
og i den sidste Deel stemmer saa nøje med Morkinskinna, at man tydeligt kan see, at Samleren har
benyttet de samme Beretninger, som denne. Længere oppe i Tiden synes han at have benyttet Odd Munks
Olaf Tryggvessøns Saga saa vel som den legendariske Olaf den helliges Saga. En større Bearbejdelse er
den saakaldte Fagrskinna, egentlig «Ættartal Noregs konunga», som, i den Skikkelse, hvori den er
kommen til os, er afgjort norsk, og hidrørende fra den første Halvdeel af 13de Aarhundrede; det er endog ej
usandsynligt, at dens egentlige Text er ældre, eller ligesaa gammel som Agrip. Den gaar til 1177, og
viser sig ligeledes nærmest beslægtet med Morkinskinna og de øvrige Kilder, Agrip eller Samlerne
omkring 1200 have fulgt. Mere herom ved næste Tidsrum.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
