Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LÆRDOMSSKOLER PAA ISLAND. SÆMUND
443
gerne og deres Bedrifter. Af disse Sagn besidde vi vel nu kun forholdsviis
sildigere og ufuldkomne Samlinger, men nedskrevne have de upaatvivlelig, i det
mindste enkeltviis, været allerede i det 12te Aarhundrede1. Og da
Jomsvikingernes Historie greb saa meget ind i Norges, bleve ogsaa de om dem, og især om
Slaget i Hjørungavaag herskende Sagn samlede og nedskrevne, endog, som man
maa slutte, af forskjellige, indbyrdes af hinanden uafhængige Bearbejdere2.
Den lange Blomstrings-Tid under den sidste Deel af Haraldssønnernes og
den første Deel af Magnus Erlingssøns Regjering, da Lendermændene vare rige
og mægtige, og førte det egentlige Herredømme i Landet, har rimeligviis været
den Tid, da Norrøna-Litteraturen begyndte at blomstre, og fornemmelig
Kongesagaerne optegnedes for at opbevares og foredrages paa Høvdingernes Gaarde.
At Skrive- og Læsekyndighed paa den Tid allerede var udbredt i Norge og paa
Island, ogsaa blandt Lægfolkene, og at man holdt Modersmaalet i Ære uden at
lade det fortrænge af Latinen, derom vidne de mange paa Norsk forfattede
Diplomer, endog fra Magnus Barfods Sønners og deres nærmeste Efterfølgeres Tid,
der indtil for et Par hundrede Aar siden endnu fandtes i Landet3, saavel som
Lovafskrifterne, hvoraf der endnu findes Brudstykker, der maaskee skrive sig fra
Haraldssønnernes sidste Dage4, hvorhos vi have seet, at den første Lovoptegnelse
i Norge allerede fandt Sted under Magnus den gode. Paa Island optegnedes,
som ovenfor berettet5, den gamle Landslov ikke før 1117 og 1118, men der er al
Grund til at tro, at man strax derefter har skredet til at optegne de vigtigste
Sagaer om tidligere Begivenheder paa Øen selv, der allerede længe havde gaaet
fra Mand til Mand i mundtlig Overleverelse, især efter at Are frode havde gjort
Begyndelsen med sine fortrinlige Verker, og tillige den Samling af gamle
Mythe-kvad, hvilken Sagnet tillægger Sæmund frode, var kommen istand6. Uagtet Skalde-
1 Hos Snorre tales der allerede om «Jarlernes Saga», se Olaf den helliges Saga Cap. 109; og den nu
saakaldte Orkneyingasaga viser sig aabenbart som en, temmelig daarlig sammenføjet, Samling af
Smaa-stumper.
2 Den egentlige saakaldte Jomsvikingasaga afviger nemlig saare meget fra Beretningerne i
Fagr-skinna og hos Snorre, se ovenfor B. III. S. 103, flgg. For øvrigt er det ældste Haandskrift, man besidder
af Jomsvikingasaga (Cod. Amam. 291 qv.) neppe stort yngre end 1200, og endda sees Jomsvikingasagas
Text at være benyttet ved den norske Bearbejdelse af Odd Munks Verk, se Udgaven af 1853, Cap. 11,
jvfr. Anm. S. 84.
* Af Registraturen over Archivsagerne paa Akerhuus Slot 1624 sees nemlig, at der da endnu
forefandtes Breve fra Midten af det 12te Aarhundrede.
* Blandt Brudstykkerne af den ældre Gulathingslov, trykte i «Norges gamle Love», findes der trende
(aftr. I. 111—115), som have tilhørt Kodex, der, ved at udelade alle de Forandringer, som i Hovedkodex
tillægges Magnus (Erlingsson) aabenbart viser sig at have været ældre end den Lovforandring, som
tillægges denne Konge, med andre Ord, ældre end Rigsmødet 1164.
8 Se ovenfor S. 68, 70, 71.
8 Herom se nærmere ovenfor S. 65, 66.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
