Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
444
MAGNUS ERLINGSS ØN
og Saga-Væsen, som nys bemerket, fra det 12te Aarhundrede af i det Hele taget
havde sit Hjem paa Island, og overhoved synes at have været dyrket paa den
hele 0, tildeels endog som en Levevej eller Erhvervskilde, kan man dog især
paa-vise enkelte anseede Slægter, der fremfor de øvrige, og kun ledede af reent
videnskabelig Interesse, syslede dermed, og som saa at sige dannede Middel- og
Udgangs-Punktet for al Videnskabelighed i Landet. Blandt disse Familier maa
man først og fremst nævne Sæmund frodes, eller de mægtige Oddaverjers Æt. Om
Sæmund selv, den egentlige Grundlægger af den islandske Videnskabelighed,
er der allerede ovenfor talt. Paa sin Hovedgaard, Odde paa Sønderlandet,
oprettede han en Art af Skole, hvor Ynglinger af de meest anseede Familier
oplærtes i boglige Sysler, og, som man maa antage, fornemmelig, eller for en stor
Deel, anvistes til at sysle med og ophjelpe den begyndende fædrelandske, især
historiske, Litteratur. Denne Skole, der i en gammel Saga udtrykkelig kaldes
«det ypperste Hovedsæde» for Videnskab og Litteratur1, vedligeholdtes efter
Sæmunds Død 1133 af hans Sønner Loft og Eyjulf, der ligesom Faderen vare
Prester. Blandt den sidst nævntes Disciple var den siden som Helgen bekjendte
Biskop Thorlak Thorhallssøn i Hole, der altid siden priste sin Lærer som
Mønster paa Fromhed og gode Sæder, og som, uagtet sin strenge Religionsiver og
uagtet han havde fortsat sine Studier i Paris og Lincoln, dog stedse yndede
Saga-og Skalde-Væsen, en Tilbøjelighed, som vistnok alene skyldes hans Ophold paa
Odde. Hvorledes Loft Sæmundssøn under et Ophold i Norge blev gift med Thora,
Magnus Barfods Datter, og med hende havde Sønnen Jon, er ovenfor nævnt2.
Efter Faderens og Farbroderens Død tiltraadte Jon, der ogsaa havde ladet sig
optage i den gejstlige Stand som Diakon, sin Fædrenegaard, og vedligeholdt
fremdeles Skolen; han ansaaes for den lærdeste, viseste og rigeste Mand paa Øen,
navnlig skal hans Bogsamling, der allerede var grundlagt af Sæmund, men siden
vistnok stadigt forøget ved de Bøger, der nødvendigviis maa have været afskrevne
paa Gaarden selv, have været meget stor for de Tider3. At han opfostrede den
berømte Snorre Sturlassøn, som her rimeligviis indsugede den Kjærlighed til
fædrelandsk Litteratur, især Skalde- og Saga-Væsen, der siden bragte ham, skjønt
verdslig Høvding, til at forfatte sine herlige og for Norges Historie uundværlige
Verker, vil i det følgende blive omtalt. En anden, ved videnskabelig Iver
ud-merket Familie var den før omtalte hauJcadalsJcet, hvis litterære Iver egentlig
1 Nemlig i den endnu utrykte St. Thorlaks Saga, eiteret i «Grønlands historiske Mindesmerker» I.
S. 23, Not.
4 Om Jon se ovenfor B. V. S. 503, B. VI. S. 344.
8 Om alt dette, see især Finn Jonssøns islandske Kirkehistorie, Periode II. Seet I. S. 190 fgg., hvor
Oldskrifternes Beretninger fuldstændigt ere samlede. * Se ovenfor S. 367.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
