Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
446
MAGNUS ERLINGSS ØN
Elucidarium, et i Dialogform affattet Udtog af den christelige Troeslære, der
tillægges Erkebiskop Anshelm, maa efter et af de opbevarede Haandskrifters
Ælde at dømme, være blevet oversat paa Norsk allerede før det 12te Aarhundredes
Midte1. Da det overhoved fornemmelig maa have været Gejstlige, eller paa gejstlig
Viis oplærte Mænd, som i den første Tid syslede med Litteraturen, vilde det i
sig selv ikke være besynderligt, om man i det hele taget i de ældste Optegnelser,
endog udenfor den egentlige theologiske Litteratur, sporede nogen Indvirkning
af Latinen, hvori de Skrifter, med hvilke de daglig beskjeftigede sig, vare affattede.
Og ved nærmere Undersøgelse af Norrøna-Litteraturens aller ældste Levninger,
Kvadene fraregnede, sporer man ogsaa umiskjendeligt deels en saadan Indflydelse,
deels, hvor den ej merkes, en vis Ubehjelpelighed og Mangel paa Lethed i
Foredraget, der vidner om, at den prosaiske Stiilfærdighed i Sproget endnu var i sin
Barndom. Først henimod det 12te Aarhundredes Slutning og i Begyndelsen af
det 13de synes man at have overvundet alle Vanskeligheder. Hvorledes ej alene
islandske, men ogsaa norske Forfattere og Mæcenater bidroge hertil, saa at det
13de Aarhundrede med Rette kan kaldes Norrøna-Litteraturens Blomstringstid,
vil i det følgende blive viist.
110. Kultur og Leveviis.
Det ligger i Sagens Natur, at det norske Folk ved sine hyppigere Berørelser
med Udlandet, og ved efterhaanden at tilegne sig de Fremskridt, der i Nabolandene
gjordes i technisk og videnskabelig Henseende, ogsaa nogenledes holdt Skridt
med Naboerne i Henseende til det sociale Liv, saa at Nordmændene i Opførsel
og Omgangstone neppe skjelnede sig fra Nordeuropas meest dannede Nationer.
Vistnok kan her kun nærmest være Tale om de højere og mere dannede Klasser,
ej om den raae Masse, men de særegne Forhold i Norge medførte dog, at Massen
i Sammenligning med de dannede Klasser der var forholdsviis mindre talrig end
i de andre Lande og at Overgangen mellem begge Klasser var mindre pludselig.
Storbønderne stode i social Henseende næsten ved Siden af Lendermændene,
der i Norge svarede til, hvad den højere Adel var andensteds; mellem de større
og mindre Haulder var der neppe i Omgangslivet synderlig Forskjel; Byborgerne
havde allesammen Haulds Ret, og da endog Lejlændingerne regnedes i Bøndernes
denne findes i en Kodex (kgl. B. Stokh. No. 16), der indeholder en heel Samling af Homilier, og synes,
efter det alderdomsagtige Præg ej at kunne være yngre end omkring 1150.
1 Beskrevet i Gislasons oven nævnte Bog, S. LXXXVII. Ogsaa paa Gammeldansk findes en
Bearbejdelse, udgiven af Brandt, Kjøbenhavn 1850, blandt «nordiske Oldskrifter». Originalen til Elucidarium
findes i Anshelms Verker, Folioudgave, i Venedig II. S. 177—222, Oktavudgaven, i Paris S. 457—487.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
