- Project Runeberg -  Det norske folks historie / VII /
10

(1941-1943) [MARC] Author: Peter Andreas Munch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

10 MAGNUS ERLINGSSØN
rejsen efter hemmelig Foranstaltning af Erling, der vist ikke har undladt, den
hele Tid at holde vaagent Øje med Valdemar, og som nok kunde have de Venner
ved dennes eget Hof, der ej undlode at give ham Nys om Valdemars Planer. Man
maa her først og fremst tænke paa Orm Kongsbroders Halvbroder Buris Henriks
søn, der stod i et spendt Forhold til Kongen, og i det mindste et Par Aar senere,
som det i det følgende vil sees, beskyldtes for at staa i forrædersk Forbund med
Erling skakke. Det synes ogsaa næsten utroligt, at saa mange Høvdinger i Thrønde
lagen tilhobe skulde have ladet sig i den Grad føre bag Lyset af falske Udsendinger
og Breve, at de endog skulde kompromittere sig ved skriftlige Tilsagn. Men
Erling gik i eet og alt saa hemmelighedsfuldt til Verks, at Mængden neppe nogen
sinde blev ret klog derpaa, saa at forskjellige Beretninger derom opstode. De
fleste have vel nærmest havt Harald Haardraades bekjendte List for Øje, og
tænkt sig Sagen tilgaaet omtrent paa lignende Maade1.
Valdemar havde imidlertid samlet en betydelig Flaade, med hvilken han drog
nord til Viken. Han og hans Mænd stode, som man af Saxos Ord maa slutte,
i den Tro, at Erling ikke havde tordet oppebie dem, men af Frygt begivet sig til
Rigets nordligste Egne2. Der skal endog have været Spørgsmaal om at forfølge
ham, men deres Mening have sejret, som fandt det raadeligst, først at dagthinge
med Landets Indbyggere. Valdemar lagde saaledes ind i Elven, og lod Bud
stikken gaa for at kalde Almuen til Things, sandsynligviis paa Elvebakken ovenfor
Kongehelle, hvor Hyldingsthingene for Ranafylke plejede at holdes. De frem
mødende Bønder opfordrede han til at hylde sig som Konge. Men Elvboerne
svarede forsigtigt, at de i dette Stykke vilde rette sig efter, hvad Indbyggerne
i den nordre Deel af Viken besluttede, og tjene den Konge, de antoge3. Valdemar
drog derfor nordefter til Sarpsborg, og lod tilstevne Borgarthing. Her, siger Saxo,
fik han Kongenavn af Vikverjerne, og usandsynligt er det ikke, at endeel af Sigurd
Markusfostres Tilhængere have været tilstede og hyldet ham. De egentlige Bønder
vilde dog intet høre om at underkaste sig Danekongen, men samlede sig i bevæb
nede Flokke i de øvre Egne, medens der sendtes lilbud nord til Erling, for at
underrette ham om Valdemars Nærværelse4. Valdemar drog op over Folden til
Tunsberg, uden nogensteds at øve Fiendtligheder. Men overalt lagde Indbyg
1 Se ovenfor B. V. S. 223—225.
1 Saxo, S. 793. Denne tilføjer, at han til denne Rejse havde udrustet nogle faa og letsejlende, mere
til Flugt end til Strid passende Skibe.
8 Fagrskinna Cap. 273. Dette synes rimeligere, end hvad Saxo fortæller, at han strax blev mod-
tagen af Folket med den største Enthusiasme (magnå plebis alacritate).
4 Saxo, S. 794, Fagrskinna Cap. 273. Denne omtaler Borgarthing, uden at melde noget om hvad
der paa dette besluttedes. Magnus Erlingssøns Saga i Hryggjarstykke og hos Snorre nævner hverken
om Thinget ved Elven eller Borgarthing.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 20:44:08 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorsk/7/0028.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free