Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1168. K.VALDEMARS ANDET TOG TIL NORGE 23
ser og allehaande Krigsmaskiner. Da Valdemar erfarede dette, fortrød han bitter
ligt at han til Unytte havde bortødslet saa megen Tid, sammenkaldte sine Venner,
og forestillede dem at man nu maatte søge at oprette Tidstabet ved desto større
Raskhed og Hurtighed, især da man allerede led Mangel paa Levnetsmidler. Men
nu yttredes der mange og forskjellige Meninger. Nogle foresloge, at man skulde
sætte Rytteri i Land og forjage dem, der forsvarede Befæstningerne, medens man
til samme Tid ryddede Tømmerflaaderne til Side. Andre fandt det under alle
Omstændigheder altfor dumdristigt, at vove sig ind i saa trangt et Sund med saa
stor en Flaade. Nogle vilde, at man skulde omgaa den fiendtlige Hær ved at tåge
Vejen gjennem et bredere Farvand (det vil vel sige at sejle udenom Tjømø, forbi
Færder), og derpaa fiendtligt besætte Landet, (Fastlandet?) thi derved vilde Erling
i ethvert Tilfælde blive nødt til at forlade sin faste Stilling, hvad enten han indlod
sig i Kamp, eller tog Flugten. Men andre spottede over, at man gjorde Ophævel
ser over Ting, som man endnu ikke havde undersøgt, og paastod, at man først
burde tåge Befæstningerne i nærmere Øjensyn, førend man raadslog om hvad
herved var at gjøre. De raadede følgelig til ufortøvet, og saa hastigt som muligt
at drage derhen. Idet nu een foreslog eet, en anden et andet, fremstod en ved
Navn Nikolas Oxe, om hvilken Saxo siger at han mere udmerkede sig ved sin Byrd,
end ved sin Tapperhed, og ytrede sin Forundring over, at fornuftige Folk, der
beboede et herligt, frugtbart Land, kunde finde paa at forlade dette for at gjen
nemstrejfe Ødestrækninger, hvor man kun fandt Skjær og uvejsomme Klipper.
Man var, sagde han, nu kommen saa vidt i Galskab, at man regnede den yderste
Nød og Elendighed for den største Herlighed og Glæde; thi om det end lykkedes
at fange Norges Konge, vilde man have mere Ulempe af begge Riger end man
nu havde Glæde af det ene. Derhos vilde man, ved at fortsætte Toget, efterat
Levnetsmidlerne havde begyndt at gaa op, komme til at lide fuldkommen Mangel.
Ingen ytrede sig herimod, og den almindelige Taushed syntes at vidne om stiltiende
og nordover langs Kysten, vil man lettelig skjønne at han enten allerede maa have været i Oslo, eller,
hvad der er det rimeligste, aldrig har været der eller tænkt paa at vove sig derind, men denne Gang[
som den forrige, har draget umiddelbart fra Onsø eller Jeløen over til Vestfold, enten lige til Jersø, eller
først til Horten og derpaa videre sydefter. Sundet, Erling befæstede, maa saaledes være et af de flere
Sund i Sejlleden mellem Jersø og Portør. Rimeligst bliver det da at gjette paa Grindholmesund eller
Vrengen mellem Nøterø og Tjømø, da det af Fortællingen synes at fremgaa, at det ej kan have været
saa meget langt fra Tunsberg, og dette er den sædvanlige Vej for dem, der fare indenskjærs, hvilket
Valdemar, som man seer, gjorde, medens det dog tillige er saa trangt, at Farten derigjennem, selv om
det ej var befæstet og spærret, for en stor Flaade kunde synes betænkelig. Derved bliver det ogsaa
rimeligt, at enkelte kunde foreslaa at sætte Ryttere i Land og lade disse ødelægge Befæstningerne: de
skulde da nemlig tåge Vejen over Nøterø omtrent fra Teige ved Tunsberg til Sevik og Vrengen. Sandø-
sund eller Ryssesund paa hver sin Side af Hvasserlandet er det allerede mindre sandsynligt at gjette
paa, end mindre Langaarsund eller Korssund indenfor Jomfruland, thi paa de omliggende Klipper der
kunde der neppe være Tale om at anvende Ryttere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
