Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MAGNUS ERLINGSSØN
34
dom eller Relikvie, der anskaffedes kort efter Eysteins Tiltrædelse, omtales
«Christi Blod», der skal være kommet fra Rom til Nidaros i Aaret 1165 eller
11661. En saa sjelden Levning kan neppe have været tilvejebragt uden stor Be
kostning og Anstrengelse, og Eystein, hvem den Opgave paalaa at ordne det
Hele fra Grunden af og skaffe alt det nødvendige Apparat, har sikkert stadigt
havt paalidelige Mænd udenlands i slige Erender. I det mindste finde vi lejlig
hedsviis i Aaret 1169 tvende Sendebud, Mester Godfrid og Mester Valter om
talte, som da opholdende sig i Frankrige, og da de anbefaledes til en fransk
Biskop af den bekjendte Erkebiskop Thomas Becket i Canterbury, som den Gang
ligeledes opholdt sig landflygtig i Frankrige2, seer man tydeligt, hvad der ogsaa
af sig selv er let at skjønne, at Eystein og Thomas maa have staaet i venskabelig
Forbindelse med hinanden. Den myndige og frygtløse Thomas Becket maa just
have været en Mand for Eystein at efterligne, og det var ikke besynderligt, om
han havde valgt ham til sit Mønster. Thomas’s Drab, der betragtedes som Martyr
dom, maa ogsaa have gjort megen Opsigt i Norge og paa Island, da det omtales
i alle annalistiske Optegnelser. Det vårede heller ikke forholdsviis længe efter
Thomas Beckets Kanonisation (1176), førend en Oversættelse af hans legendariske
Levnetsbeskrivelse eller den saakaldte Thomas Erkebiskops Saga, var meget ud
bredt, saavel i Norge som paa Island3. Blandt de Foranstaltninger, som Erke
biskop Eystein enten allerede havde faaet bragt i Stand omkring 1170, eller i
det mindste forberedt, var Oprettelsen af et Konvent af regulære Chorbrødre
efter Augustins Regel, der med en Prior som Forstander, hvad Klosterets indre
Orden vedkom, var paa det nøjeste afhængigt af Domkapitlet af sekulære Chor
brødre, og stod med dem under Erkebiskoppens Overopsigt. Dertil skjenkede
Eystein sin eller maaskee Domkirkens Ejendom Elgeseter, ved Nid-Elven, lige
over for Domkirken, hvor der rejstes et betydeligt Kloster. Til Klosterets Kirke
bestemte han den af Harald Haardraade opførte Mariekirke i Nidaros, hvilken
han rimeligviis ønskede flyttet, fordi den laa Domkirken for nær. Den blev ogsaa
virkelig tågen ned, og siden paany opført ved Elgeseter, men dette var dog, som
man erfarer, endnu ikke skeet i 1176. Kirken befandtes saa sterkt opmuret, at
Tverskib, der endnu staa, men derimod ej naaede til Vestlængden, der først blev grundlagt i 1248 af Erke-
biskop Sigurd, der ogsaa rimeligviis allerede havde ladet Østlængden ombygge og forsyne med Sideskib;
at det saakaldte «Capitel» sandsynligviis er opført i Tiden mellem Eystein og Sigurd for at tjene som et
«Vor Frues Capel», men senere, da et nyt «Vor Frues Capel» var opført mod Slutningen af det 13de Aar-
hundrede eller i Begyndelsen af det 14de, nemlig den smukke Aattekant, der nu bruges til Chor, blev anvendt
til Kapitelshuus.
1 De islandske Annaler ved dette Aar. Sturlunga Saga 111. 1. (1. S. 114).
* Erkebiskop Thomas’s Breve, 111. 15.
* Dette maa man slutte af de mange og gamle Afskrifter, der endnu findes af denne Saga.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
