Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1181. SLAG VED NORDNES 119
Stavn til Stavn. Narve flygtede. Tilsidst stod Steinfinn selv ene tilbage, og
forsvarede sig med urokkeligt Mod. Man fik ikke Bugt med ham, førend man
tog en Aas fremme i Stavnen og slog ham ned med den: da faldt han med stor
Hæder. Ogsaa mange andre Skibe bleve ryddede. Ellers toge de, der kunde,
Flugten ved at see Kongen fly bort. Det viste sig nu, at Orms Forslag havde
været bedst at følge, thi hele Striden havde for meget drejet sig om Olafssuden,
og denne synes at være bleven bedre understøttet af de øvrige Skibe, end man
havde gjort Regning paa; havde man begyndt med Smaaskibene, vilde den største
Deel af Kampen have været udfegtet, og rimeligviis til Heklungernes Fordeel,
inden Storskibene kom sammen; men hvad Magnus tilsigtede mod Sverre, ved
først at angribe Kongeskibet, nemlig at dette skulde blive overvældet og almindelig
Forfærdelse udbrede sig over hele Hæren, rammede nu ham selv ved hans uheldige
Fald. Man kan heller ikke paa nogen Maade sige at Birkebeinerne vandt denne
Sejr ved nogen overlegen Krigsdygtighed eller Tapperhed, lige saa lidet som den
var afgjørende. Slaget var endnu ikke halvt udkjæmpet, da Orm Kongsbroders
Fejltagelse og overilede Flugt gav det en uformodet Ende. Hvis det ikke var
blevet saa pludseligt afbrudt, vilde Sejren upaatvivlelig have erklæret sig for
Heklungerne, og disse vare allerede paa Forhaand saa meget vissere paa Sejren,
som de siden den forrige Sø-Fegtning, de havde havt med Birkebeinerne ved
Hattehamren, havde dannet sig den Mening om dem, at de ikke duede til at
kjæmpe til Søs. Dette Slag nævnes imidlertid med Rette som det heftigste og
haardeste, Sverre indtil da havde havt. Rigtignok regnede man Antallet af de
paa begge Sider faldne ikke større end 360 Mand, men da de, som man maa an
tage, alle sammen faldt paa Kongeskibene og dem, der laa disse nærmest, medens
de øvrige neppe engang kom til at deeltage i Kampen, bliver dette Antal for
holdsviis betydeligt.
Birkebeinerne forfulgte de Flygtende, dog ikke meget langt, da de dertil selv
havde for mange saarede og udmattede. Kong Magnus selv undslap ud ad Leden,
men Orm Kongsbroder, der var den første til at tåge Flugten, blev allerede ind
hentet ved Gravdal, da hans Skib var stort og tungt under Aarerne. Her løb han
i Land med alle sine Mænd, efterladende Skibet med alt hvad derpaa, i Birke
beinernes Vold. De satte efter ham, og vare nær ved at indhente ham, da han var
tung til Fods, saa at han endog maatte lade sig føre op ad Fjeldet af en Mand
ved hver Arm. Da sprettede han af sig en diger Pengekat, som han bar om Livet,
og lod Sølvpengene trille ned. De af Birkebeinerne, der vare ham nærmest —
nogle af Gjesteskaren — kunde ikke bare sig for at samle Pengene op, og dermed
spildte de Tiden, saa at han undkom. Sverre var meget ærgerlig derover, og satte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
