Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1184. SLAG I NOREFJORDEN 159
var kun fem Aar gammel, da Høvdingerne og Landets Folk gave mig Konge
navn, og syv Aar, da Erkebiskop Eystein tilligemed Legaten fra Rom og alle
Landets Lydbiskopper indviede mig til Konge: da var jeg saa barnslig, at jeg
hverken kunde raade for Ord eller Ed, og syntes bedre om at lege med andre
Smaadrenge, end at sidde mellem Høvdinger. Ikke attraaede jeg Kongedømmet,
og liden Glæde har jeg havt af det. Nu er jeg 28 Aar gammel, og i de sidste
8 Aar har mit Regimente været baade mig selv og alle Landets Indbyggere til
Skade1 ; men den almægtige Gud lønne mine Venner og Høvdinger, saavel som
hele Almuen, at de desuagtet saa kjærligt have staaet mig bi, og troligen hjulpet
mig i saa mange Farer. Her behøves ikke mange Opmuntringsord. I see alle,
hvor nødvendigt det er, at enhver bruger sig som han bedst kan, og vi have nu,
Gud skee Lov, overflødig Folkestyrke, da der overalt, hvor vi anløb Kysten, er
kommet Folk til os, medens Sverre derimod har adspredt sine Folk hid og did,
og nu kun har en liden Deel tilbage, der desuden ligger her indelukt og stængt
i Fjorden foran os som Sauder i en Kvi. Gud lade os komme saaledes fra dette
Møde, at vi siden kunne være i Fred og Ro for vore Fiender, hvad enten vi ere
i Live eller døde!» En stærk Bifaldsmumlen lød over den hele Hær, og alle svårede
paa een Gang: «Tak for hvert et Ord, ædle Konge, Gud lade dig fælde dine Fiender!»
Orm Kongsbroder raadede nu, som forrige Gang ved Nornes, til først at angribe
de mindre Skibe, der ej kunde forsvare sig saa godt: det store Skib vilde blive
vanskeligt at faa Bugt med, saalænge de øvrige kunde komme det til Hjelp. Men
Magnus, lige saa paastaaelig som før, vilde intet Ord høre herom, og meente, at
naar først det store Skib var vundet, da var det saa godt som gjort med alle de
øvrige. De fire Skibe bleve altsaa bundne sammen, som Kongen havde befalet.
Kongeskibet laa nærmest Stranden, derefter Gjeste-Fløyet, saa Asbjørns, og Orms
yderst. Idet Asbjørn lod sit Skib tenge fast ved Orms, talte han saaledes: «Nu
er Dagen kommen, som vi alle have længets efter, at have faaet Sverre og Birke
beinerne jagede ind som Sauder i en Kvi. Nu er det forbi med hans Kneb og
Kunster, thi den Mand har nu slaaet Haanden af ham og Birkebeinerne, som
han har faaet alle sine Raad af, nemlig Fanden selv, som han tror paa, men som
altid handler saaledes med sine Venner, nemlig at han giver dem Fremgang en
Tid, men derpaa slaar Haanden af dem. Sverre er nu raadløs, thi han har sendt
Svina-Peter fra sig til Bergen, hvor denne og hans Flok fik Bekomst som forskyldt;
og de værste af dem alle, de Djævels Kroppe, Gjesterne, ere sendte ind i Fjorden
1 Alle disse Aar-Angivelser passe ret godt med Tidsregningen. Magnus var, som ovenfor viist (B. VI.
S. 259) fød 1 156, han blev tågen til Konge 1161, altsaa fem Aar gammel; ved sin Kroning 1164 var han egentlig
8 Aar gammel, men han havde maaskee (se ovenfor B. VI. S. 349) i Septbr. 1164 endnu ikke fyldt sit Bde Aar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
