Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MAGNUS ERLINGSSØN OG SVERRE SIGURDSSØN
160
tilligemed den, der har gjort aller mest ondt, Torpersønnen Ulf1. Til sine øvrige
Misgjerninger og Grusomheder har Sverre nu og føjet denne, at han har ødelagt
et christent Land med Ild, og hvad lidet ondt han endnu har ugjort, skal han
nu idag komme såart til at undgjelde. Lader os nu angribe Birkebeinerne, to
eller tre om een, hvis det falder lettere; lader os hugge vældige Hugg paa enhver,
der gjør os Modstand, uden at ense hvo det er, thi man regner det ikke saa nøje,
naar man skifter Mad for Hunde». Dette, sagde alle, var vel talt. Derpaa tengedes
ogsaa de øvrige Skibe sammen, i Partier paa fem eller sex; alle førtes i en Linje
Side ved Side, ind ad Fjorden, dog nærmest den sydøstlige Bred. Magnus havde
en Kjortel, halv hvid, halv skarlagenrød. En lignende Kjortel, baade af Farve
og Stof, havde Magnus Mange fra Orknøerne, Ragnvald Jarls før omtalte Datter
søn2, der synes at have været ombord paa Kongens Skib. Magnus havde et yp
perligt Sverd, kaldet «Fiskerygg».
Da Magnus’s Flaade nærmede sig Birkebeinernes, saa det i Førstningen ud
paa Søen imellem dem, som naar der falder en stærk Regnskuur paa Våndet i
stille Vejr: det var Pileregnen, og den vårede kun kort, da Skibene strax efter
mødtes. Da Mariesuden skulde svaje med Forståvnen mod Fienden, gjorde den
en lang Krog, og førend den havde faaet vendt, tørnede allerede Magnus’s Skibe
med Forstavnen mod dens Bagbordsside. Skeggen laa ved det fremmerste Øse
rum, og dernæst de øvrige længer forover, efter som de fik Rum til. Strax begyndte
her en heftig Kamp, da Heklungerne vare meget hidsige til at angribe. Birke
beinerne søgte mest at dække sig, thi i Førstningen faldt det dem noget ugreidt
med Angrebet, hele Flaaden drev efterhaanden ind mod Stranden, og Mariesuden
kom imellem de fiendtlige Skibe og Landet3. Da sprang Sverre, ledsaget af sin
1 Nemlig Ulf af Lauvnes, hvis ringe Herkomst altsaa her udtrykkeligt omtales.
* Om Magnus Mange se ovenfor S. 37.
8 De her anførte Enkeltheder kunne give os en ret klar Forestilling om Skibenes Stilling under Slaget.
Dette foregik ikke, som det almindeligviis plejer at siges, ved Femreite, thi der staar udtrykkeligt at Flaaden
roede derfra længer ind i Fjorden, indtil den mødte de to Skibe fra Sokndal, og dette kan ej have været
længer ude end halwejs mellem Nomes og Ylmen. Neset, der tog Udsigten bort til Hovedfjorden, var
Nornes. Sverres Skibe laa i en Række med Bagstavnen mod den sydøstlige Bred, og roede derfra først
lige ud, for siden at drage til Venstre, for at møde Fienden; men det var denne Vending, som det ej lyk
kedes at faa udført, og Mariesuden, der, som det udtrykkeligt siges, laa yderst, altsaa længst til Bagbord
af Sverres Skibe, vendte endnu Bagbordsiden til, da Magnus’s Skibe, hvis Række dannede en ret Vinkel
med den, Sverres Skibe først havde indtaget, tørnede imod Mariesuden, dog, som man seer, kun dennes
forreste Deel, da hele Stykket fra det fremre Øserum og agter over endnu var bart; Skeggen, Magnus’s
yderste Skib mod Styrbord eller nærmest Kysten, naaede ej længer end til hiint Øserum. I denne Stilling
dreve begge Flaader mod Sydøstkysten, idet de svajede mere og mere mod Styrbord, saa at Mariesuden,
i hvis hele Forpart fiendtlige Skibe havde haget sig fast, og som mere og mere kom til at vende Styrbord-
siden mod Land, derved næsten afskares fra Sverres øvrige Flaade. Sverre gik nu fra Borde paa Styrbord
side, og gav Erik Kongsson, der rimeligviis var dreven med Bagstavnen mod Kysten, Ordre til at ro uden
om og angribe Fiendens mindre Skibe.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
