Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1184. SLAG I NOREFJORDEN 161
Frænde Peter Roessøn, i en Baad, roede hen til Erik Kongssøns Skib, og raabte
derop, at de bare sig daarligt og modløst ad; de skulde ro uden om det store Skib,
til Fiendens mindre Skibe, og see til at gjøre sig til Herre over dem. Derpaa roede
han fra Skib til Skib, satte Mod i sine Mænd, og sagde hvor enhver skulde lægge
til. Da toge Birkebeinerne Mod til sig, lagde kjekt frem, og gjorde et heftigt
Anfald, der ikke besvaredes med mindre Heftighed af Heklungerne. Nu vilde
Kongen tilbage til Mariesuden. Paa Farten derhen slog en Piil ned i Stavnen
lige over hans Hoved, og i samme Øjeblik en anden i Kanten lige ved hans Knæ,
men han blev siddende uden at forandre en Mine. «Et farligt Skud, Herre,» sagde
Peter. «Det rammer ikke, førend Gud vil,» var Sverres Svar. Imidlertid var Pile
og Steen-Regnen paa Mariesuden saa stærk, at han ikke kunde komme ombord,
men maatte ro i Land. Paa samme Tid lagde Munan Gautssøn i den fiendtlige
Flaade til Land med sit Skib, hentede en Mængde svære Stene, og lod dem dynge
i Masseviis paa Mariesuden, heelt fra Forrummet og til Øserummet, saa at Be
sætningen fik en slem Medfart. Især var det dog Frembyggerne paa Mariesuden,
der havde den haardeste Dyst at beståa, thi det var denne Deel af Skibet, der
fornemmelig var besat af de fiendtlige Skibe. De talte da imellem sig om, at
nu ogsaa Forrumsmændene1 burde lønne Kongen for den Mjød og de fagre Kjortel
klæder, han havde givet dem. De, som vare i Bagstavnen, raabte da til Styr
bordingerne at de skulde ro frem: disse gjorde saa, og derved kom Skibet saa
langt frem, at Skeggen nu laa ved det agterste Øserum2, derved fik ogsaa For
rumsmændene og alle Bagbordingerne nok at bestille, da der ikke laa færre end
13 Skibe paa denne Side af Mariesuden. Heklungerne brugte Pile, Kesjer, og en
heel Deel af de før omtalte Hardstene fra Skien; de kastede Haandsaxe og Paal
stave, og anrettede stor Skade, men de vare ikke nær nok til at komme i egentligt
Haandgemæng, thi da deres Skibe vendte Forstavnen, ikke Siden, mod Marie
suden, var det vanskeligt at entre. Birkebeinerne fik ikke andet bestilt end at
dække sig; flere af dem sank døde ned af Anstrengelse alene, uden at have faaet
noget Såar.
Men medens Kampen rasede saa heftigt omkring Mariesuden, havde imidlertid
Erik Kongssøn med de øvrige 13 Skibe efter Sverres Befaling roet uden om den,
og givet sig i Kast med de mindre Skibe, af hvilke strax tretten, eller alle de,
der ikke vare beskjeftigede med Mariesuden, vendte sig imod ham. Her havde
Birkebeinerne Fordelen paa sin Side, da deres Skibe vare større og talrigere besatte.
Men ikke desto mindre forsvarede Heklungerne sig med den største Tapperhed,
1 Forrummet var, som bekjendt, strax nedenfor Løftingen, eller i den agtere Deel af Skibet.
2 Begge Øserum (austrrum), vare i den agtere Deel af Skibet, det ene fremmenfor det andet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
