Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MAGNUS ERLINGSSØN OG SVERRE SIGURDSSØN
162
saa at det en Stund var meget tvivlsomt, hvo der vilde faa Overhaand, og de
understøttedes derhos af en Mængde Sogninger, der laa i Baade og skøde paa
Birkebeinerne. Da lagde Erik sig Side om Side med det yderste af de fiendtlige
Skibe, og efter en yderst haardnakket Kamp maatte endelig Besætningen give
tabt. Nogle faldt, andre forlode deres Halvrum, og Birkebeinerne entrede. Den
første, som kom op, var Eriks Merkesmand, Benedikt Hoved, ham fulgte en Deel
andre. Da Heklungerne saa det, styrtede de imod dem, dræbte Benedikt med
nogle flere, og dreve de øvrige tilbage. Men Erik eggede sine Mænd til at gjøre
et nyt Forsøg, de stormede atter over i det fiendtlige Skib, erobrede Merket til
bage, og trængte nu saa haardt ind paa Heklungerne, at disse omsider maatte
vige, og sprang over paa det Skib, der laa dem nærmest. Dette vakte Forvirring
og Skræk; Birkebeinerne trængte fremdeles paa, og fandt nu kun liden Modstand.
Saaledes gik det fra Skib til Skib, idet de dreve Heklungerne foran sig med Raab
og Hugg, og fældte en Mængde. Hele den flygtende Menneskemasse styrtede
omsider ind paa de fire store Skibe, der ikke engang kunde rumme dem. Fra
Skeggen, Magnus’s eget Skib, der laa nærmest Land, løb en heel Deel overbord;
de tre øvrige, nemlig Orms, Asbjørns og Gjesternes, sank under den overvættes
Mængde. Da Sverre, som hidtil havde maattet holde sig paa Land, saa den heldige
Vending, Slaget havde taget, skyndte han sig med Peter ned til Baaden, for at
ro ombord. I det samme kom en Skude roende til Land nær ved: man kunde i
Hast ikke see, om det var Venner eller Fiender. Men Sverre raabte til dem: «vend
om, thi nu flygte de!» De gjorde saa, roede tilbage og toge strax Vejen ud efter
Fjorden. «Kjendte I disse Folk, Herre», spurte Peter, «eller hvorfor talte I saa
ledes til dem?» «Var det da ikke», svårede Sverre, «det eneste, jeg kunde sige,
ihvem det saa var?» Han styrede nu lige til sit Skib, gik op i Løftingen, og istemte
strax Kyrie eleison, af Glæde over sin Sejr; de øvrige stemte i med ham. Imidlertid
sprang Kong Magnus og hele Mandskabet paa hans Skib over Borde; de fleste,
hvoriblandt Magnus selv, druknede, de, som kom til Land, bleve dræbte af en
Deel Birkebeiner, der allerede stode færdige paa Fjæren til at modtage dem: kun
meget faa undgik her Døden. Nogle Skuder undkom ved at ro ud af Fjorden.
Birkebeinerne roede omkring paa Smaabaade, og dræbte mange Fiender, der
søgte at redde sig ved Svømning; nogle fik ogsaa Grid, blandt dem alle de, der
vare heldige nok til at treffe paa Kongen selv; ligeledes skaanede Skibsstyrerne
deres Frænder og Venner.
Slaget havde taget sin Begyndelse om Eftermiddagen. Ved Soleglads Tid
(omtr. Kl. 9) begyndte Striden for Alvor, ved Midnat var alt forbi, og Skibene
fortøjede og tjeldede. Den Sejr, Sverre nu havde vundet, overtraf vist hans og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
