- Project Runeberg -  Det norske folks historie / VII /
163

(1941-1943) [MARC] Author: Peter Andreas Munch
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1184. KONG MAGNUS’S FALD 163
hans Mænds dristigste Forventninger. De havde kjæmpet mod en næsten dobbelt
Overmagt af tapre, krigskyndige og forbitrede Fiender, der allerede ansaa sig
næsten visse paa Sejren; her fandt ingen Overrumpling Sted, heller ikke indtraf,
som ved Nornes, noget uforudseet Tilfælde, der udbredte panisk Skræk blandt
Fienden; men alligevel blev Enden paa Kampen den, at Fiendens Magt aldeles
knustes, Kong Magnus faldt eller omkom med sine fornemste Høvdinger og en
Mængde Folk, og alle hans Skibe enten sank eller erobredes. De Faldnes Antal
angives til 20001, altsaa et større Antal end Birkebeinernes hele Hær. Af de
faldne eller omkomne Høvdinger nævnes foruden Magnus den før omtalte Harald,
Kong Inges Søn, Magnus Mange, Orm Kongsbroder og hans Søn Ivar Steig, Asbjørn
Jonssøn fra Thjorn, Ragnvald, Søn af Jon Hallkellssøn, Paal Smaat-auga, Lodin
af Manvik (fra Brynlanesset), Olaf Gjawaldssøn, Eindride Torve, Søn af Jon
Kutiza, Ivar Elda (den samme anseede Bonde fra Syrstrand, der nys saa ivrigt
havde sluttet sig til Magnus), Villjam af Torge paa Haalogaland, Andres Erikssøn,
Hallstein Botulfssøn Snaak, en Frænde af Kong Magnus, Ketil Lavrantssøn,
Sigurd Hiit, Ketil Fluga. Ere end flere af disse Navne mindre bekjendte, see vi
dog af de øvrige, som vi noksom kjende, at Blomsten af Norges Aristokrati, især
fra Gulathingslagen og Viken, her fulgte Kong Magnus i Døden. Birkebeinerne
maa i dette Slag have kjæmpet med en aldeles uimodstaaelig Heftighed og Tap
perhed. Vel havde de den Fordeel, at deres Skibe vare større og højere, end de
fleste af Fiendens, men dette alene kunde dog ikke opveje den store Folkemon.
Erik Kongssøn, der var den, som nærmest ledede det Angreb paa de mindre Skibe,
der gik saa heldigt fra Haanden, og omsider gjorde Udslaget, aftvættede her
fuldeligen den Plet, der klæbede ved ham siden hans Flugt fra Nidaros to Aar
forud; men aller mest skyldtes dog vel Sejren Sverres egne vise Foranstaltninger
og den Iver, hvormed han i Slagets Begyndelse opmuntrede sine Mænd og fore
skrev Enhver, hvad han havde at gjøre. Uagtet han siden under den største
Deel af Slaget ufrivilligt maatte staa paa Land som en ledig Tilskuer, havde han
dog allerede ordnet det Hele saa vel, at det øvrige gik af sig selv. Men alligevel
var hans Held saa uformodet og paafaldende, at hans Fiender siden endog ud
spredte, at han skulde have havt en Hex med sig paa Toget, og at hun ved sine
djævelske Kunster skulde have faaet Havet til at opsluge Kong Magnus med
hans Flaade2.
1 Nemlig atten Hundreder, altsaa nøje beregnet 2160.
a Villjam af Newbury, VI. 3. Da dette Kapitel øjensynligt indeholder den Fremstilling af de hidtil
fortalte Begivenheder, som Sverres Fiender eller Magnus’s Tilhængere gave til Bedste, og som rimeligviis
en eller anden norsk Gejstlig i England har meddeelt den samtidige Villjam, anføre vi her følgende Uddrag
deraf, som et ikke uvigtigt Bidrag til at belyse Stemningen hos Folket og de paa den Tid herskende Rygter:
12 — Munch: Det norske Folks Historie. VII.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 20:44:08 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorsk/7/0181.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free