Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1184. KONGEMAGTEN BEFÆSTET 177
af den Betydenhed ganske vist vilde have været Tilfældet, dersom de havde
været til, — nævnes de derimod efter den Tid hyppigt, saavel i Sagaerne som
siden i Diplomerne. Ved det Rigsmøde, der holdtes i Bergen 1223 (hvorom der
paa sit Sted udførligt vil blive Tale), ytrede Kong Haakon om Gunnar Grjonbak,
Thrøndernes Lagmand, at «han var den ældste Lagmand i Landet, thi han tog
ved Embedet i Kong Sverres og Erkebiskop Et/steins Dage»; ligesom ogsaa Gunnar
selv sagde, «at da Kong Sverre overdrog ham dette Embede, bød han ham at
skifte Ret mellem Kotbønder, ej mellem Høvdinger»1. Alt dette viser paa den
ene Side, at Institutionen ikke kan være yngre end 1188, i hvilket Aar Erke
biskop Eystein døde, medens det paa den anden, om end ikke udtrykkeligt, dog,
i Forbindelse med den nys paapegede Omstændighed, at Lagmænd ikke tidligere
omtales, temmelig utvetydigt giver at forståa, at det var Sverre selv, som aller
først gav disse Embedsmænd deres Instruktion, at Gunnar altsaa ej havde nogen
Formand i Embedet, og at saaledes hans Udnævnelse dertil var samtidig med
selve Institutionens Oprettelse. Vi kunne vel og deraf, at ved denne Lejlighed
ikke Kong Magnus Erlingssøn, men alene Sverre og Erkebiskoppen nævnes, ud
drage den Slutning at Institutionen først er oprettet efter Magnus’s Død eller
i Tidsrummet mellem Aarene 1184 og 1188. Tidligere kan det ej have været,
thi Sverre havde da endnu ikke Myndighed over hele Riget, og selv i Thrønde
lagen har han neppe havt tilstrækkelig Rolighed til at beskjeftige sig med saa
danne Anliggender, ej at tale om, at Erkebiskop Eystein, der efter det foran
førte synes at have havt nogen Deel i denne Foranstaltning eller i det mindste
givet sit Samtykke dertil, ikke var kommen tilbage fra England førend i 1183.
At Lagmands-Embedernes Oprettelse ene og alene udgik fra Kongen, og kun
betragtedes som en administrativ Foranstaltning, hvorved der ej, som ved virkelige
Lovgivningsforandringer, var Tale om Folkets Samtykke, kan man slutte saavel
af Maaden, hvorpaa Embedet udøvedes, som af hvad der udtrykkeligt ytres i
en senere af Kong Haakon Haakonssøn given Retterbod, hvor der er Tale om
fleres Uvillighed til at efterkomme Lagmændenes Kjendelser: «vi troede dog i
den Hensigt at have indsat Lagmændene og tildeelt dem deres Embedsindtægter
af vort eget Gods og Fcedrenearv, at enhver skulde kunne bringe sin Sag til End
skab efter den hellige Kong Olafs Lovgivning og Lagmændenes Kjendelser»2.
Deel. Man seer ogsaa paa hiint Sted (Fornm. S. VII. 133.) at «ldgkænir menn» bruges eenstydigt med «I6g-
menn», ligesom det er at merke, at paa det Sted i den vidtløftige Saga, hvor Eystein opfordrer «logmenn»
til at fælde endelig Dom (S. 142), har Snorre i sit Uddrag (Cap. 26) «logréttumenn».
1 Haakon Haakonssøns Saga Cap. 90, 91.
a Ældre Frostathingslov, Indledning, Cap. 16. Egentlig staar der kun: «at vi have tillejet (engageret)
Lagmændene for vore Penge og Fædrenegods» men dette gjengives mest passende saaledes som ovenfor.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
