Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
178 SVERRE SIGURDSSØN
Dette maa man vel merke sig, for ret at kunne forståa Lagmands-Embedets op
rindelige Betydning i Norge. Uagtet man ved Oprettelsen deraf vistnok havde
saavel den svenske Lagmands-Institution, som det islandske Lovsigemands-
Embede for Øje, ja uagtet der vistnok allerede inden Norges Riges Omraade
fandtes saavel en Lagmand — nemlig i Jemteland efter svensk Viis — som en
Lovsigemand — nemlig paa Færøerne —, var dog den norske Lagmands-Indret
ning, og maatte være væsentlig forskjellig fra dem begge. Om Lagmændene i
Sverige er der allerede ovenfor talt1, de udvalgtes ej af Kongen men valgtes af
alle Bønderne2, og deres Embede bestod ej alene iat forkynde Loven og dømme,
men ogsaa, naar Kongen, Jarlen eller Biskoppen rejste gjennem Landet og holdt
Thing med Bønderne, at svare og tale paa Bøndernes Vegne, som beskikkede
Forsvarere af Folkets Rettigheder, hvorhos man finder, at de udøvede en tem
melig udstrakt Politimyndighed3, omtrent som Lendermændene i Norge. Alt
dette gav dem stor Magt og politisk Betydning og man seer derfor ogsaa, at
Lagmandsembederne i Sverrig attraaedes og beklædtes af de fornemste Mænd:
saaledes ville vi i den Tidsperiode, hvortil vi nu ere komne, hyppigt finde Med
lemmer af Folkunga-Ætten, den ypperste i Sverige næst de kongelige Ætter,
som Lagmænd i Østergautland og Vestergautland. Lovsigemanden paa Island
havde, som vi vide, intet med hvad der i vore Sagaer kaldes «at skifte Ret»,
eller umiddelbart at afgjøre Retstrætter mellem Mand og Mand: hans Embede
bestod fornemmelig kun i at oplæse og foredrage Loven, og, som det synes, paa
Forespørgsel at afgive Betænkning om, hvad der i hvert givet Tilfælde var Lov4.
Lagmændene i Norge udnævntes derimod, som vi have seet, af Kongen; og deres
Embede bestod netop i «at skifte Ret», det vil sige, at afgjøre Retstrætter5. Nu
havde vel ikke Kongen selv nogen egentlig dømmende Myndighed, og kunde
derfor heller ikke udøve nogen saadan gjennem andre, men det var dog sæd
vanligt — og vi have seet hyppige Exempler derpaa, — at Retstrætters Afgjørelse
blev henskudt til Kongen, halv som et Slags Voldgift, halv fordi man under de
uklare Forestillinger, der herskede om de statsretlige Forhold, ligefrem ansaa
1 Se ovenfor B. IV. S. 93.
Se ældre Vestgøtalag, Retl. B. Cap. 3 (Schlyters Udg. S. 37, 151): «Bondes Søn skal Lagmand være;
derfor (d. e. for hans Valg) skulle alle Bønder raade med Guds Miskund».
• Se Vestgøtalag, Lagmandsrække (S. 246) hvor der handles om Karle af Edsvær: «han spurgte nøje
efter de Mænd som gjorde Lovspilde i vort Land, refsede enhver efter hans Gjerninger, og frelste sit Land
for onde Mænd og Uskikke».
« Se herom Njaalssaga, Cap. 143. Jvfr. ovenfor B. 111. S. 399.
8 Nogen Oplæsning af Loven, som paa Island, synes aldrig at have paahvilet vore Lagmænd, imid-
lertid er det dog merkeligt, at deres Embede kaldes «lagsaga» lige saavel som de svenske Lagmænd, der
endnu kaldes saa.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
